Zleep Hotels, den danskudviklede hotelkæde, præsenterer planer om at rebrande til Four Points Flex by Sheraton i samarbejde med Marriott International.
Kontakt
Zleep Hotels
Efter at have grundlagt og udviklet Zleep Hotels varemærket har administrerende direktør Peter Haaber indgået en aftale med Marriott International gennem sit hoteldriftselskab, Core Hospitality, om at rebrande sine Zleep hoteller i Danmark til Four Points Flex by Sheraton.
Størstedelen af hotellerne forventes at være fuldt integreret og konverteret til december, mens resten følger efter tidligt i 2025.
Four Points Flex by Sheraton tilbyder prisbevidste forbrugere en hoteloplevelse på gode beliggenheder med principper om pålidelighed, simplicitet og værdi gennem design og service.
Varemærket henvender sig til midscale-rejsende; praktiske planlæggere, som prioriterer elementer, der gør både forretnings- og ferierejser problemfri. De konverterede hoteller vil fokusere på disse fundamentale elementer ved at levere autentisk og venlig service, rene og behagelige værelser samt morgenmad og gratis internet for at sikre en effektiv og afslappende oplevelse til en god pris.
”Vi har været førende i vores kategori, men havde brug for nye måder at opnå nyt værdipotentiale for vores hoteller. Vi fandt et godt match med Four Points Flex by Sheraton, som giver os stærk brand genkendelse gennem sin tilknytning til Marriott Bonvoy og tilhørsforhold til det veletablerede Four Points by Sheraton brand. Med aftalen flytter vi vores hoteller op i midscalesegmentet og tilføjer flere fordele til vores gæster. Vi er virkelig glade for denne historiske aftale med vores betroede partnere i Marriott”, siger Peter Haaber, adm. direktør i Core Hospitality.
Voksende loyalitetsplatform i Danmark
Gennem konverteringerne tilføjer Core Hospitality mere end 1.500 værelser og ti nye markeder til Marriotts portefølje i Danmark. Desuden gør aftalen Core Hospitality til Marriotts største franchisetager i Skandinavien.
Axel Steinbach, udviklingsdirektør i Norden for Marriott International, tilføjer: ”Denne aftale markerer en vigtig milepæl for Marriott International i Skandinavien, hvor vi fortsat ser store muligheder for at diversificere og vokse vores portefølje. Core Hospitality er en værdsat franchisetager og strategisk partner, og vi er glade for at styrke dette partnerskab med konverteringen af 14 nye hoteller. Vi ser meningsfuld vækst i hele regionen gennem konverteringsprojekter, hvilket styrker den tillid, vores ejendomsejere og franchisetagere har til Marriott, når de vurderer at repositionere aktiver for at maksimere afkast”.
Peter Haaber forklarer yderligere: ”Core Hospitality kan påtage sige en mere diversificeret portefølje af hoteller. Som såkaldt white label hoteloperatør er vi brandagnostiske og kan finde det bedste match til en ejendom og dens lokation for at maksimere afkastet for ejendomsejere. Det giver os også mulighed for at øge vores kapacitet i et marked, hvor vi allerede er tilstede, uden vi kannibaliserer vores egen distribution. Ved at udnytte vores lokale know-how men distributionskraften fra globale aktører som Marriott kan vi tilbyde en unik mulighed for udviklere”.
Core Hospitality driver 17 hoteller i Danmark på tværs af fem Marriott varemærker. Yderligere 3 hoteller er i pipelinen i de kommende år.
Accellererer distributionsværdien
Efter en fuld integration i december vil ejendommene deltage i Marriott Bonvoy rejseprogrammet og være tilgængelige for bookinger på Marriott.com og i Marriott Bonvoy mobilappen. Som en del af Marriott Bonvoy platformen vil hotellerne tilbyde medlemmer nye steder, de kan tjene og bruge point.
”Vi glæder os til at gøre den prisbelønnede Marriott Bonvoy loyalitetsplatform mere tilgængelig for danske rejsende. Efter at have arbejdet med Marriott i godt et årti er vi også meget optimistiske omkring fordelene ved at virksomhedens stærke digitale platforme til at generere flere direkte bookinger. Gennem det omfattende distributionsnetværk forventer vi at se markante forbedringer i præstationen på tværs af alle vores hoteller”, tilføjer Peter Haaber.