Taastrupgaard omdannes over de næste 10 år til en bæredygtig bydel. Hør mere på konferencen "Almene boliger: store projekter" den 11. maj 2021.
Taastrupgaard omdannes over de næste 10 år til en bæredygtig bydel, der knyttes til Selmoseområdet og Taastrup Hovedgade gennem et nyt kulturstrøg.
Taastrupgaard opdeles i 3 kvarterer, og yderligere 107 boliger nedrives. Der tilføjes flere nye boligtyper og boligerne renoveres til et nutidigt energi og komfort niveau. På nabogrunden Selsmosen tilføres cirka 250 private boliger og Høje-Taastrup Kommune opfører et Børnekulturhus centralt i Taastrupgaard. Høje-Taastrup Kommune og Boligselskabet AKB, Taastrup har desuden indgået en aftale om at opføre 40 ældreboliger på Taastrupgaard arealer.
Den samlede beløbsramme for udviklingen af Taastrupgaard forventes at være 1,2 milliarder kr., der primært hentes i Landsbyggefonden og i Boligselskabet AKB, Taastrup. Derudover investeres der 600 millioner kr. i private boliger og 250 millioner kr. i Børnekulturhus.
Hør mere på konferencen Almene boliger: store projekter den 11. maj 2021, hvor Lars Bendix Christensen fra Wissenberg og Søren Nielsen, partner i Vandkunsten, er blandt oplægsholderne.
Læs hele programmet for konferencen her, og tilmeld dig her.