Udlejningen af 196 lejeboliger i Carlsberg Byen starter op

EDC Projekt Poul Erik Bech er valgt til at formidle udlejningen af 196 lejeboliger i Carlsberg Byen på vegne af tysk investor.

Kontakt

EDC Projekt Poul Erik Bech

Byggeriet af det populære bykvarter Carlsberg Byen er snart ved vejs ende og de sidste lejligheder er ved at tage form. Indtil videre har det kun været ejerlejligheder til salg, men det første store udlejningsprojekt skyder nu frem i form af Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn, som består af 196 lejeboliger.

Projektet er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup og forventes færdigopført og indflytningsklart 1. april 2025. Det tyske ejendomsinvestering- og udviklingsselskab Quantum købte begge ejendomme i 2023 og har valgt EDC Projekt Poul Erik Bech til at stå for at formidle udlejningerne af boligerne.

Quantum er markedsleder inden for ejendomsinvestering- og udvikling i Tyskland. Sidste år entrerede de det danske ejendomsmarked med købet af karré-ejendommen Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn, et ejendomskompleks på mere end 20.000 kvm i Carlsberg Byen fordelt på 196 lejeboliger.

EDC Projekt Poul Erik Bech har nu fået mulighed for at påbegynde det indledende arbejde op til udlejningsstarten. Alexander Danielsen, projektchef hos EDC Projekt Poul Erik Bech, fortæller:

"Carlsberg Byen har indtil videre udelukkende bestået af ejerlejlighedsfrasalg, så der er tale om en unik mulighed for at leje en kvalitetslejlighed med højt apteringsniveau i et af Københavns mest populære bykvarterer. Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn markerer således en ny tid for Carlsberg Byen, da kvarteret udvides med lejeboliger. Lejeboligerne fordeler sig på 2- til 6-værelses lejligheder med en gennemsnitlig størrelse på 103 kvm og henvender sig derfor til en bred målgruppe. Vi forventer stor aktivitet, og vi glæder os til, at vi kan invitere boligsøgere indenfor i to prøveboliger i Vilhelms Hus og Beckmanns tårn på henholdsvis 129 kvm og 145 kvm. De første indflytninger finder sted den 1. april 2025."

Anerkendt trofæejendom

Projektet er udarbejdet og opført i samarbejde med Arpe & Kjeldsholm, Kuben Management, Artelia, Sweco, Opland og arkitekt Dorte Mandrup, der har tegnet begge ejendomme. Kunde- og relationsdirektør hos EDC Projekt Poul Erik Bech, Thomas Høeg Mogensen, siger:

"Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn er smukke ejendomme, der kombinerer moderne design, bæredygtighed og historie med arkitektur og byggeteknik af høj kvalitet. Det afspejler sig også i lejlighederne, som opfylder alle krav til en moderne bolig og samtidig nyder godt af den unikke og historiske placering i Carlsberg Byens nordlige område ud til Ny Carlsberg Vej, der netop nu er ved at blive omdannet til en allé med flotte Kejserlindtræer og de oprindelige brosten."

"Vi er naturligvis glade for, at Quantum har betroet os udlejningsopgaven på deres første ejendomme i Danmark. Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til at hjælp

Wilhelms tårn Carlsberg byen. Foto: Studio Sang, arkitekt Dorte Mandrup.

22. oktober 2024

forside

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri.
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 3. juni 2025

Klokken 09.00 - 13.05

på DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Plejeboliger under forandring: Investeringer ti 25 milliarder

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri.
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost