Rambøll træder ind i Global Offshore Wind Alliance

Rambøll tilslutter sig som den eneste rådgivningsvirksomhed Global Offshore Wind Alliance.

Som den eneste rådgivningsvirksomhed slutter Rambøll sig i dag til Global Offshore Wind Alliance (GOWA), der er et offentligt/privat forum, der har til formål at understøtte en hurtigere udbredelse af havvind på globalt plan. Rambøll trådte formelt ind i alliancen ved en underskriftsceremoni under New York Climate Week.

GOWA blev grundlagt af den danske regering, Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) og Global Wind Energy Council (GWEC). Alliancen samler 14 lande og nøgleaktører i vindindustrien om det fælles mål at opnå en havvindkapacitet på mindst 380 GW i 2030 og 2.000 GW i 2050.

- Havvind er et centralt element i bestræbelserne på at reducere CO2-udledningen og modvirke klimakrisen, og vi ser frem til at samarbejde med GOWAs medlemmer om en ambitiøs, hurtig og bæredygtig implementering på globalt plan, siger Tim Fischer, direktør for Rambølls globale vindforretning.

Miljømæssig due diligence og EUs Taksonomi. Kurset afholdes den 19. marts 2024.

- Som uafhængig rådgivningsvirksomhed, der har arbejdet på 70 procent af alle havvindprojekter i verden uden for Kina, vil vi bidrage med dyb viden om og forståelse af det globale marked for havvind, og vi vil være en stærk fortaler for bæredygtighed i hele værdikæden, siger han.

Med en årlig vækst på 25 procent er vind et af Rambølls bedst performende forretningsområder, og virksomheden forventer at beskæftige omkring 1.000 medarbejdere inden for området i 2025.

Ved slutningen af 2022 nåede havvind en global kapacitet på 64,3 GW. GWEC forventer, at der vil være installeret 680 GW vindkraft i 2027, hvoraf 130 GW vil være havvind.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) og IRENA er der behov for at installere en kapacitet på 2.000 GW havvind inden 2050 for at holde den globale temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader celcius og opnå en nettoudledning på 0 inden 2050.

Af Tommy Blindkilde,
19. september 2023
tb@byensejendom.dk

forside

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Program

09.30	Velkomst
09.35	Certificeringsordninger: Overblik Hvilke certificeringsordninger findes der for firmaer og bygninger? Hvilken certificeringsordning skal man vælge? Hvad kan blive certificeret? Hvordan kan det skabe værdi for en virksomhed at blive certificeret? Hvad bringer fremtiden? International kompatibilitet.
10.00	DGNB DGNB er det dominerende certificeringssystem i Danmark. I DGNB-systemet evalueres et byggeri eller byområde ud fra 6 hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Kriterierne opdateres løbende, i takt med, at branchen får ny viden og praksis.
10.25	Svanemærket Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Svanemærket er samtidig det mest kendte miljømærke i Norden.
10.50	Kaffepause
11.20	Frivillig bæredygtighedsklasse Med lanceringen af Den frivillige bæredygtighedsklasse, FBK i maj 2020 har bygge- og anlægsbranchen fået en forsmag på de krav, som branchen forventeligt skal leve op til i den kommende tid, hvor Regeringen forventer at implementere de frivillige krav som obligatoriske krav i Bygningsreglementet.
11.45	LEED og Bream LEED står for Leadership in ENERGY and Environmental Design og er en amerikansk bæredygtighedscertificering, der blev etableret i 1998. LEED bliver anvendt som certificeringsordning i 135 lande. LEED-certificeringen fokuserer ligesom BREEAM hovedsageligt på miljø og indeklima, hvor DGNB-certificeringen vurderer ud fra flere parametre af byggeriet og vurderer byggeriets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed på lige vilkår. BREEAM, der blev lanceret i 1990, er en engelsk bæredygtighedscertificering for byggeri. BREEAM står for Building Research Establishment Environmental Assessment Method og anvendes som certificeringsordning i 89 lande.
12.10	Energimærkning af ejendomme Det er lovpligtigt at energimærke bygninger og det er et krav, at en bygning energimærkes, når den sælges eller udlejes. Energimærkningen synliggør bygningers energiforbrug.
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Afholdes 8. oktober 2024

Klokken 09.00 - 12.40

på DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn

Tilmeld

Baggrund

En ejendoms- eller et projekts bæredygtighedscertificering spiller en stadig større rolle ved ejendomshandel og når der skal opnås bankfinansiering, idet bankernes udlånsvilje afhænger nu også i en betydelig grad af en bygnings eller et projekts bæredygtighed.

Der findes i dag flere certificeringsordninger, der hver giver deres bud på, hvordan bæredygtighed i byggeri kan måles.

I Danmark har Rådet for Bæredygtgt Byggeri valgt, at vi skal lægge os op ad den tyske certificeringsordning, DGNB.

DGNB blev introduceret i 2009 og er dermed en forholdsvis ny ordning. Systemet er baseret på tre ligeværdige søjler i form af social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, der alle tre vægter lige meget. Hertil kommer en analyse af den procesmæssige og tekniske kvalitet.

Andre udbredte certificeringsordninger i Danbmark er Svanemærket og Frivillig bæredygtighedsklasse, der forventes at blive implementeret som obligatoriske krav i Bygningsreglementet.

Internationalt har især 2 energiærker fået udbredelse. Det er det amerikanske LEED og det britiske Bream. LEED-certificeringen fokuserer ligesom BREEAM hovedsageligt på miljø og indeklima, hvor DGNB-certificeringen vurderer ud fra flere parametre af byggeriet, herunder byggeriets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed på lige vilkår.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Risikostyring og forsikring af byggeri KURSUS

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Certificeringsordninger: Overblik Hvilke certificeringsordninger findes der for firmaer og bygninger? Hvilken certificeringsordning skal man vælge? Hvad kan blive certificeret? Hvordan kan det skabe værdi for en virksomhed at blive certificeret? Hvad bringer fremtiden? International kompatibilitet.
10.00	DGNB DGNB er det dominerende certificeringssystem i Danmark. I DGNB-systemet evalueres et byggeri eller byområde ud fra 6 hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Kriterierne opdateres løbende, i takt med, at branchen får ny viden og praksis.
10.25	Svanemærket Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Svanemærket er samtidig det mest kendte miljømærke i Norden.
10.50	Kaffepause
11.20	Frivillig bæredygtighedsklasse Med lanceringen af Den frivillige bæredygtighedsklasse, FBK i maj 2020 har bygge- og anlægsbranchen fået en forsmag på de krav, som branchen forventeligt skal leve op til i den kommende tid, hvor Regeringen forventer at implementere de frivillige krav som obligatoriske krav i Bygningsreglementet.
11.45	LEED og Bream LEED står for Leadership in ENERGY and Environmental Design og er en amerikansk bæredygtighedscertificering, der blev etableret i 1998. LEED bliver anvendt som certificeringsordning i 135 lande. LEED-certificeringen fokuserer ligesom BREEAM hovedsageligt på miljø og indeklima, hvor DGNB-certificeringen vurderer ud fra flere parametre af byggeriet og vurderer byggeriets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed på lige vilkår. BREEAM, der blev lanceret i 1990, er en engelsk bæredygtighedscertificering for byggeri. BREEAM står for Building Research Establishment Environmental Assessment Method og anvendes som certificeringsordning i 89 lande.
12.10	Energimærkning af ejendomme Det er lovpligtigt at energimærke bygninger og det er et krav, at en bygning energimærkes, når den sælges eller udlejes. Energimærkningen synliggør bygningers energiforbrug.
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost