Københavns befolkning vokser, men byggeriet halter efter. Det viser årets boligredegørelse, der sætter det københavnske boligmarked og -behov under lup.
Kontakt
Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Prisen på ejerboliger i København er de seneste 10 år steget betydeligt i forhold til resten af Danmark. Det skyldes blandt andet, at der i perioden er bygget dobbelt så mange private udlejningsboliger som ejerboliger, viser årets boligredegørelse.
Det udfordrer især førstegangskøbere. Vil man købe en lejlighed på 60 kvm til 3 millioner kr., kræver det en samlet årsindkomst på min. 740.000 kr. Gennemsnitsindkomsten blandt alle københavnere er 385.000 kr. Det kræver altså tæt på det dobbelte af gennemsnitsindkomsten i København at købe 60 kvm bolig for førstegangskøbere.
”København skal være en blandet by, hvor man har råd til at bo hele livet - uanset om man er studerende, børnefamilie eller pensionist. Men vi har en kæmpe udfordring med boliger i København - det ser vi igen sort på hvidt. Hvis ikke vi både får bygget flere andelsboliger, almene- og ejerboliger, så er jeg alvorligt bekymret for, at der i fremtiden ikke vil være boliger, der er til at betale for alle,” siger overborgmester Lars Weiss (S).
Siden 2006 er antallet af familier - forstået som børnefamilier, enlige og par uden børn - steget med 90.000, men der er kun opført boliger til omkring 60 procent af dem. Dertil kommer, at København ventes at vokse med knap 120.000 nye borgere frem mod 2060. Det skaber et behov for 81.000 flere boliger.
”Vi skal have bygget flere billige boliger, så vi ikke ender med, at København bliver en rigmandsghetto. Men vi skal også bygge på nye måder til en ny slags fællesskaber, så flere kan gå sammen om at skabe det byggeri, de gerne vil have og et byggeri, der er til at betale, så det ikke blot er de store ejendomsdevelopere, der bygger alt i København,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).
Overborgmester vil fremme bofællesskaber
Som noget nyt stiller boligredegørelsen også skarpt på ældres boligsituation. Tallene viser en tendens til, at ældre i gennemsnit bor på flere kvadratmeter end yngre. I hver femte bolig på over 100 kvm bor der en person over 60 år. Og selvom de fleste ældre er tilfredse med deres store bolig, så vil hver femte gerne flytte på et tidspunkt.
Et alternativ til den store bolig er bofællesskaber. Godt halvdelen af de adspurgte ældre i boligredegørelsen er nemlig interesserede i at bo i bofællesskab, og knap en fjerdedel foretrækker ligefrem at flytte i bofællesskaber frem for andre boligformer. Derfor vil overborgmester Lars Weiss fremme bofællesskaber:
”Bofællesskaber er vigtige for, at København også i fremtiden er en by, man kan bo i hele livet. Det giver fællesskab og samvær at bo tæt sammen som ældre såvel som unge københavnere, og det kan fungere som et vigtigt værn mod ensomhed blandt ældre. Derfor skal vi gøre det lettere at etablere senior- og aldersblandede bofællesskaber,” siger han.
Lars Weiss vil i forbindelse med den kommende Kommuneplan 2024 arbejde for nye og mere fleksible rammer for etablering af bofællesskaber.
Fakta fra boligredegørelsen 2024
Der er ca. 345.000 boliger i Københavns Kommune: 19,1 procent er almene boliger, ca. 30 procent er private udlejningsboliger, ca. 22 procent er ejerboliger og 28,2 procent. er andelsboliger.
Frem mod 2060 ventes København at vokse med knap 120.000 nye borgere. Det giver et forventet behov for 81.000 nye boliger, men dertil kommer et efterslæb i boligbyggeriet efter finanskrisen.
Kun omkring hver tiende nye bolig, der er blevet opført de sidste ti år har været almen. Samtidig udgør andelsboliger kun ca. én procent af det samlede boligbyggeri de sidste 10 år.
Prisen på ejerboliger er steget med 86 procent de seneste ti år, mens det i landet som helhed er steget 69 procent.
Om 10 år forventes der at være 22 procent flere 65-79-årige og 51 procent flere +80-årige i København. 60+årige bor i husstande, der er 20 kvm større pr. person end 30-59-årige og i hver femte bolig på over 100 kvm i København, bor der en 60+årig.
Langt de fleste velfærdsmedarbejdere, der arbejder i København, bor også i København. Og sådan har det været de seneste 15 år. Og flere velfærdsmedarbejdere pendler ud af byen end ind.
