Priserne stiger mens boligbyggeriet halter efter i København

Københavns befolkning vokser, men byggeriet halter efter. Det viser årets boligredegørelse, der sætter det københavnske boligmarked og -behov under lup.

Kontakt

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Prisen på ejerboliger i København er de seneste 10 år steget betydeligt i forhold til resten af Danmark. Det skyldes blandt andet, at der i perioden er bygget dobbelt så mange private udlejningsboliger som ejerboliger, viser årets boligredegørelse.

Det udfordrer især førstegangskøbere. Vil man købe en lejlighed på 60 kvm til 3 millioner kr., kræver det en samlet årsindkomst på min. 740.000 kr. Gennemsnitsindkomsten blandt alle københavnere er 385.000 kr. Det kræver altså tæt på det dobbelte af gennemsnitsindkomsten i København at købe 60 kvm bolig for førstegangskøbere.

”København skal være en blandet by, hvor man har råd til at bo hele livet - uanset om man er studerende, børnefamilie eller pensionist. Men vi har en kæmpe udfordring med boliger i København - det ser vi igen sort på hvidt. Hvis ikke vi både får bygget flere andelsboliger, almene- og ejerboliger, så er jeg alvorligt bekymret for, at der i fremtiden ikke vil være boliger, der er til at betale for alle,” siger overborgmester Lars Weiss (S).

Siden 2006 er antallet af familier - forstået som børnefamilier, enlige og par uden børn - steget med 90.000, men der er kun opført boliger til omkring 60 procent af dem. Dertil kommer, at København ventes at vokse med knap 120.000 nye borgere frem mod 2060. Det skaber et behov for 81.000 flere boliger.

”Vi skal have bygget flere billige boliger, så vi ikke ender med, at København bliver en rigmandsghetto. Men vi skal også bygge på nye måder til en ny slags fællesskaber, så flere kan gå sammen om at skabe det byggeri, de gerne vil have og et byggeri, der er til at betale, så det ikke blot er de store ejendomsdevelopere, der bygger alt i København,” siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

Overborgmester vil fremme bofællesskaber

Som noget nyt stiller boligredegørelsen også skarpt på ældres boligsituation. Tallene viser en tendens til, at ældre i gennemsnit bor på flere kvadratmeter end yngre. I hver femte bolig på over 100 kvm bor der en person over 60 år. Og selvom de fleste ældre er tilfredse med deres store bolig, så vil hver femte gerne flytte på et tidspunkt.

Et alternativ til den store bolig er bofællesskaber. Godt halvdelen af de adspurgte ældre i boligredegørelsen er nemlig interesserede i at bo i bofællesskab, og knap en fjerdedel foretrækker ligefrem at flytte i bofællesskaber frem for andre boligformer. Derfor vil overborgmester Lars Weiss fremme bofællesskaber:

”Bofællesskaber er vigtige for, at København også i fremtiden er en by, man kan bo i hele livet. Det giver fællesskab og samvær at bo tæt sammen som ældre såvel som unge københavnere, og det kan fungere som et vigtigt værn mod ensomhed blandt ældre. Derfor skal vi gøre det lettere at etablere senior- og aldersblandede bofællesskaber,” siger han.

Lars Weiss vil i forbindelse med den kommende Kommuneplan 2024 arbejde for nye og mere fleksible rammer for etablering af bofællesskaber.

Fakta fra boligredegørelsen 2024

Der er ca. 345.000 boliger i Københavns Kommune: 19,1 procent er almene boliger, ca. 30 procent er private udlejningsboliger, ca. 22 procent er ejerboliger og 28,2 procent. er andelsboliger.

Frem mod 2060 ventes København at vokse med knap 120.000 nye borgere. Det giver et forventet behov for 81.000 nye boliger, men dertil kommer et efterslæb i boligbyggeriet efter finanskrisen.

Kun omkring hver tiende nye bolig, der er blevet opført de sidste ti år har været almen. Samtidig udgør andelsboliger kun ca. én procent af det samlede boligbyggeri de sidste 10 år.

Prisen på ejerboliger er steget med 86 procent de seneste ti år, mens det i landet som helhed er steget 69 procent.

Om 10 år forventes der at være 22 procent flere 65-79-årige og 51 procent flere +80-årige i København. 60+årige bor i husstande, der er 20 kvm større pr. person end 30-59-årige og i hver femte bolig på over 100 kvm i København, bor der en 60+årig.

Langt de fleste velfærdsmedarbejdere, der arbejder i København, bor også i København. Og sådan har det været de seneste 15 år. Og flere velfærdsmedarbejdere pendler ud af byen end ind.

Boliger i Carlsbergbyen. Foto: Gustav Riisager

23. oktober 2024

forside

Højhusbyggeri - projekter og løsninger KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Julian Chen , Head of Tall Buildings, Architect MAA, Henning Larsen
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 23. september 2025

Klokken 09.00 - 13.05

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Skolebyggeri: nyeste trends, nybyggeri og renovering til milliarder

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Julian Chen , Head of Tall Buildings, Architect MAA, Henning Larsen
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost