PropTech virksomheden ejendom.com har fået ny ejerkreds der også inkluderer ledelsen.
Kontakt
Ejendom.com
Ejerkredsen i det nye selskab består af den nuværende ledelse Tomas Zhang Mathiesen og Henrik Boelsmand, bestyrelsesformanden Peter Midtgaard, Claes Bohn Willeberg og medstifter Anders Bang Olsen. Det skriver Ejendom.com i en pressemeddelelse.
Ejendom.com har gennem de sidste 3 år udviklet sig til en unik dansk PropTech virksomhed. Målet var ikke bare at udvikle et værktøj til at lave digitale tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner, men også en platform til at samle ny og eksisterende bygningsdata, der kan hjælpe både fagfolk og ejere til at træffe de rigtige økonomiske og bæredygtige beslutninger.
Ejendom.com kan nu bruges både som en digital ejendomsservicebog med fuld transparens og historik, samt som et professionelt samarbejds-, benchmark- og strategisk værktøj indenfor drift og vedligehold af bygningsmassen. Et værktøj der allerede bruges af en lang række professionelle aktører og byggetekniske eksperter i branchen.
Selskabet har tidligere været ejet af ingeniørvirksomheden Bang & Beenfeldt hvor ideen til det digitale værktøj blev født i 2021.
Udviklingen og virksomhedens modenhed gør at ejendom.com nu er klar til at flyve fra reden og starte et nyt kapitel, skriver selskabet videre i meddelelsen.
Den nye ejerkreds vil bidrage til ejendom.coms fortsatte udvikling. Dette inkluderer initiativer indenfor optimeret vedligeholdelse af bygninger, Co2-budgetplanlægning, digitalisering og løsninger til at håndtere de daglige drift- og vedligeholdelsesopgaver for både porteføljeejere og byggetekniske rådgivere.
"Jeg er meget begejstret for at blive en del af den nye ejerkreds og jeg synes timingen er helt rigtig til at vi sammen skal tage dette spring nu. Samtidig vil vi aldrig glemme hvor vi kommer fra og de første par år sammen under Bang & Beenfeldt. Nu ser mit team og jeg frem til at bygge videre på alle de gode erfaringer vi har gjort os, og blive ved med at skabe et brancheførende værktøj for vores kunder og i fællesskab med dem,” siger Tomas Zhang Mathiesen, adm. direktør og ny medejer af firmaet.