Ny landechef for Castellum Danmark rekrutteres internt og overtager posten fra Bettina Lange, der skifter til KLP Ejendomme.
Den 1. november 2023 tiltræder Bo Mohr som Regional Director hos Castellum Danmark. Han overtager stillingen fra Bettina Lange, som har siddet på posten siden maj 2017.
- Castellum er som bekendt et af Nordens største ejendomsselskaber, og jeg glæder mig til at være med på rejsen, hvor vi skal udvikle vores position og produkter på det danske marked. Jeg er allerede stolt af, hvad vi i teamet har opbygget, stolt af at vi har så god kontakt til vores kunder og samarbejdspartnere – og jeg glæder mig til det forestående arbejde, udtaler Bo Mohr.
Rentabel omdannelse af erhverv til bolig: Nye erfaringer. Konferencen afholdes den 7. november 2023.
Han har mere end 20 års erfaring i ejendomsbranchen, og har været hos Castellum siden maj 2019.
- Det er en stor fornøjelse at have talent og kompetence internt i organisationen. Med Bo på posten, sikrer vi kontinuitet og en let overgang i Castellums videre udvikling i Danmark. Bo er en stærk profil, og selvom vi også har set på eksterne profiler, så er han det bedste match. Bo indtræder samtidig i regionsledelsen i Region Øresund for Castellum. Vi glæder os utroligt meget til samarbejdet og takker ligeledes Bettina Lange for et meget godt samarbejde, udtaler administrerende direktør for Castellum Region Øresund, Ola Orsmark.