Lejlighedspriser sætter ny rekord

Udbudspriserne på ejerlejligheder ramte i august måned et rekordhøjt niveau på landsplan.

Kontakt

Finans Danmark

Det er især udviklingen i København og på Frederiksberg, som har været med til at trække udbudsprisniveauet opad. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

Udbudspriserne for ejerlejligheder satte en ny rekord i august 2024. En typisk ejerlejlighed på 85 kvm koster nu knap 3,5 millioner kr. på landsplan, og det er 4,8 procent dyrere end samme måned sidste år. Dermed fortsætter tendensen med stigende udbudspriser på landsplan, som begyndte i februar i år.

”Udbudsprisniveauet for lejligheder på landsplan har aldrig været højere end nu. Det skyldes især de store lejlighedsmarkeder i København og på Frederiksberg, hvor priserne er på det højeste niveau i de 20 år, vores statistik dækker. Den fortsatte stigning i udbudspriserne understøttes af lidt faldende renter, flere er kommet i arbejde og mange danskere har fået flere penge mellem hænderne på grund af lønstigninger. Den generelle økonomiske fremgang kan være med til at forklare boligsælgernes forventninger til, hvad de kan sælge deres lejlighed for,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Højeste stigninger i København og på Frederiksberg

Selv om udbudspriser for ejerlejligheder i august måned er steget i de fleste af landets kommuner, går det stærkest i København og på Frederiksberg. Udbudspriserne for ejerlejligheder i København og på Frederiksberg er steget med henholdsvis knap 5,3 procent og cirka 11,3 procent siden august 2023. En typisk lejlighed står nu til salg til knap 5,6 millioner kr. i København og 5,8 millioner kr. på Frederiksberg.

”Lige nu er lejlighederne rekorddyre i København og Frederiksberg. Udbudspriserne for ejerlejligheder i København og på Frederiksberg har været opadgående de sidste syv måneder - med en kort undtagelse i maj, hvor prisstigningerne tog en kort pause på Frederiksberg. Det sker trods det nye boligskattesystem, der typisk betyder højere boligskat på ejerlejligheder i hovedstadsområdet,” siger Peter Jayaswal.

Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

10. september 2024

forside

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvorfor får friplejehjemmene ikke gennembrud? Kommunernes interesse for friplejehjem har aldrig været større. Alligevel holder friplejeleverandørerne tilsyneladende igen. Hvad er det, der begrænser interessen og dermed hæmmer et markant gennembrud for friplejehjemmenes udbredelse. Er det taksterne? Er det risikodelingen mellem parterne? Er det investorerne? Kunne det hele gøres meget enklere? Klaus Ahm , Klaus Ahm
10.00	Teknologi skal sikre fremtidens plejebolig Opførelse af de så kaldte intelligente boliger beregnet på ældre mennesker kan øge deres livskvalitet og gøre dem mere selvhjulpne. Morten Rasmussen , Direktør , Danish Care
10.25	Friplejeboliger: Investorens erfaringer og forventninger En storinvestors syn på det danske plejeboligmarked nu og fremover i et nordisk perspektiv. Hvilke løsninger fra de andre markeder i Danmarks nabolande kan have relevans for Danmark? Hvordan vurderer Northern Horizon, at det danske plejeboligmarked kommer til at udvikle sig de næste 5 år? Hvad er succeskriterierne for et friplejehjemprojekt set ud fra et langsigtet investorperspektiv Kasper Wehner , Investment Director, Northern Horizon Capital
10.50	Kaffepause
11.20	Samarbejde med privat operatør: Kommunens synsvinkel Hvordan forbereder en kommune sig bedst til et samarbejde med en privat udvikler og et privat driftsselskab? Dialog med aktørerne, udbudsmateriale, krav til kvalitet, afregningsgrundlag, levering af sygepleje, m.v. Bettina Brøndsted , Velfærdsdirektør, Kerteminde Kommune
11.45	En privat plejeleverandør på dagens marked En privat plejehjemsoperatørs tilgang til friplejemarkedet. Den danske friplejemodel, dens fordele og ulemper i sammenligning med andre nordiske lande. Hvordan fordeler man risikoen mellem friplejeboligoperatør, kommune og investor optimalt? Altiden driver plejecentre, handicapbotilbud, bo- og opholdssteder, genoptræning, dagcenter og hjemmepleje i Danmark og andre lande. Jan Wilken , Direktør, Altiden
12.10	Best practice i plejehjemsudvikling: praktiske eksempler Den nyeste udvikling inden for plejehjemsbyggeri. Best practice i plejehjemsudvikling i teori og i virkeligheden. Hjemlighed. Alderens betydning for komfortkrav. Kontakt med den omkringliggende by. Konkrete cases. Rasmus Hultberg Riis , Arkitekt MAA , Rasmusrasmus
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Ifl. Kommunernes Landsforening skal der der de kommende 10 år opføres op mod 13.000 nye plejehjemsboliger. Dansk Byggeri melder om behov for 26.000 mens Dansk Industri beregner behovet til helt op mod 35.000 boliger.

Plejeboliger bygges af kommuner, almene boligselskaber og nu i stigende grad også af private udviklere og operatører samt institutionelle investorer.

I 50 kommuner er der i dag ikke private plejehjem - der er i alt 37.000 plejeboliger i Danmark.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvorfor får friplejehjemmene ikke gennembrud? Kommunernes interesse for friplejehjem har aldrig været større. Alligevel holder friplejeleverandørerne tilsyneladende igen. Hvad er det, der begrænser interessen og dermed hæmmer et markant gennembrud for friplejehjemmenes udbredelse. Er det taksterne? Er det risikodelingen mellem parterne? Er det investorerne? Kunne det hele gøres meget enklere? Klaus Ahm , Klaus Ahm
10.00	Teknologi skal sikre fremtidens plejebolig Opførelse af de så kaldte intelligente boliger beregnet på ældre mennesker kan øge deres livskvalitet og gøre dem mere selvhjulpne. Morten Rasmussen , Direktør , Danish Care
10.25	Friplejeboliger: Investorens erfaringer og forventninger En storinvestors syn på det danske plejeboligmarked nu og fremover i et nordisk perspektiv. Hvilke løsninger fra de andre markeder i Danmarks nabolande kan have relevans for Danmark? Hvordan vurderer Northern Horizon, at det danske plejeboligmarked kommer til at udvikle sig de næste 5 år? Hvad er succeskriterierne for et friplejehjemprojekt set ud fra et langsigtet investorperspektiv Kasper Wehner , Investment Director, Northern Horizon Capital
10.50	Kaffepause
11.20	Samarbejde med privat operatør: Kommunens synsvinkel Hvordan forbereder en kommune sig bedst til et samarbejde med en privat udvikler og et privat driftsselskab? Dialog med aktørerne, udbudsmateriale, krav til kvalitet, afregningsgrundlag, levering af sygepleje, m.v. Bettina Brøndsted , Velfærdsdirektør, Kerteminde Kommune
11.45	En privat plejeleverandør på dagens marked En privat plejehjemsoperatørs tilgang til friplejemarkedet. Den danske friplejemodel, dens fordele og ulemper i sammenligning med andre nordiske lande. Hvordan fordeler man risikoen mellem friplejeboligoperatør, kommune og investor optimalt? Altiden driver plejecentre, handicapbotilbud, bo- og opholdssteder, genoptræning, dagcenter og hjemmepleje i Danmark og andre lande. Jan Wilken , Direktør, Altiden
12.10	Best practice i plejehjemsudvikling: praktiske eksempler Den nyeste udvikling inden for plejehjemsbyggeri. Best practice i plejehjemsudvikling i teori og i virkeligheden. Hjemlighed. Alderens betydning for komfortkrav. Kontakt med den omkringliggende by. Konkrete cases. Rasmus Hultberg Riis , Arkitekt MAA , Rasmusrasmus
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost