Lars Weiss bliver overborgmester i København

Partier på Københavns Rådhus har udpeget Lars Weiss som ny overborgmester.

Kontakt

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Han tiltræder formelt efter Borgerrepræsentationens møde d. 19. september og frem til udgangen af 2025.

Det står nu klart, hvem der skal være overborgmester i København, efter forhenværende overborgmester Sophie Hæstorp Andersen er tiltrådt som social- og boligminister. Det har været op til partierne i den store valggruppe, dannet af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance efter kommunalvalget i 2021, at udpege, hvem der skal træde i hendes sted.

Store valggruppe udpeger Lars Weiss fra Socialdemokratiet, der allerede har erfaring med embedet. Den 53-årige socialdemokrat tog over efter Frank Jensen i oktober 2020 og sad på posten som overborgmester frem til udgangen af 2021.

”Jeg går til jobbet som overborgmester, som jeg gjorde første gang. Godt hjulpet på vej af mine mange år på Rådhuset, er mit fokus meget klart; at udvikle København ansvarligt og skabe en endnu bedre by at leve og bo i for københavnerne,” siger Lars Weiss og fortsætter:

”Jeg vil gerne sige tak til partierne for tilliden. Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til den og drive Københavns Kommune fremad baseret på en sund økonomi, brede forlig og et godt samarbejde på Rådhuset.”

Valget af overborgmesteren sker ved forholdstalsvalg og indebærer, at det ikke er til afstemning i Borgerrepræsentationen, men bringes til Borgerrepræsentationens efterretning d. 19. september. Herefter er Lars Weiss overborgmester og forperson for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget.

Lars Weiss blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for første gang ved kommunalvalget i 2009 og har arbejdet for byens udvikling lige siden. I løbet af sine knap 15 år i kommunalpolitik, har han haft adskillige ansvarsområder på Københavns Rådhus.

Udover posten som overborgmester, har han blandt andet været medlem af Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, ligesom han har haft forskellige bestyrelsesposter i blandt andet HOFOR, Amager Ressourcecenter og Metroselskabet.

Lars Weiss er 53 år gammel, uddannet økonom fra Københavns Universitet med tillægsuddannelse i Kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX.

Lars Weiss, Foto: Københavns Kommune

13. september 2024

forside

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer AFHOLDES PÅ ENGELSK Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen. Nicholas Bruce , Head of Department, Rambøll
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri AFHOLDES PÅ ENGELSK Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.50	Højhuse i træ AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ? Lee Earl , Rambøll
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik AFHOLDES PÅ ENGELSK Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse. Lee Earl , Rambøll
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens. Marie Skytte Thordal , Senior Engineer, Rambøll
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op? Lee Earl , Rambøll
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 3. juni 2025

Klokken 09.00 - 13.05

på DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Relaterede konferencer

Klokken 09.00 - 13.05

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer AFHOLDES PÅ ENGELSK Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen. Nicholas Bruce , Head of Department, Rambøll
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri AFHOLDES PÅ ENGELSK Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter. Lee Earl , Rambøll Lewis Hunter , Associate, High Rises, Rambøll
10.50	Højhuse i træ AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ? Lee Earl , Rambøll
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik AFHOLDES PÅ ENGELSK Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse. Lee Earl , Rambøll
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens. Marie Skytte Thordal , Senior Engineer, Rambøll
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? AFHOLDES PÅ ENGELSK Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op? Lee Earl , Rambøll
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost