Barfoed Group meddeler, at den københavnske restaurationskæde Wokshop åbner sin første restaurant uden for Sjælland på Jernbanegade 14 i det tidligere Café Snik Snak. Wokshop gennemfører i et tæt samarbejde med Barfoed Group en større ombygning og nyindretning af lokalerne på i alt 350 kvm og forventer en åbning omkring den 1. april 2019.
Kontakt
Barfoed Group
Koncerndirektør
Frederik Barfoed
E: fb@barfoedgroup.dk
Wok Shop
Direktør
Kenneth Heske
E: kenneth@wokshop.dk
Wokshop er en thai restaurant, og kædens nuværende 6 restauranter er kendt for sin meget høje kvalitet og gode service, og restauranterne indrettes i samme høje kvalitet. Restauranten i Jernbanegade vil gennemgå en omfattende ombygning og indretning, og der vil blive mulighed for udendørsservering og mulighed for take away.
NB! Odense investerer 24 milliarder i boligbyggeri. Konferencen afholdes d. 17. januar 2019.
- Det har længe været et stort ønske at tiltrække Wokshop til Odense, da jeg har fulgt ejerens udvikling af kæden gennem de sidste 13-14 år og så mangler dette koncept og den type mad helt klart i Odense´s udbud af restauranter og take away steder. Jeg har spist meget på Wokshop i København og de er dygtige til at levere mad i meget høj kvalitet til fornuftige priser, og så skaber de en hyggelig og detaljeret indretning i deres restauranter, jeg er meget imponeret af konceptet, og det kan Odenseanerne godt begynde at glæde sig til, siger koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed.
Wokshop-kæden ejes af Kenneth Heske og restaurantkæden har i dag restauranter på Kgs Nytorv, Hellerup, Rungsted, Lyngby, Frederiksberg, Lyngby og Valby. I foråret 2019 åbner den første restuarant uden for Sjælland midt i Odense.
Læs mere her: Wokshop Odense.