Efter opkøbet af konkursramte Harry Andersen & Søn fra Grindsted sælger HM Entreprenør fra Horsens nu ud af overskudsmateriel på en auktion.
Den konkursramte virksomhed Harry Andersen & Søn blev etableret af Harry Andersen i 1935, men i oktober 2023 gik entreprenør- og ingeniørfirmaet konkurs. Kort efter skifterettens konkursbehandling meldte HM Entreprenør sig som køber.
Indehaver af HM Entreprenør, Michael Mortensen, planlægger at videreføre og færdiggøre igangværende projekter. Overtagelsen af konkursboet har dog medført en del overskudsmateriel, som ikke indgår i HM Entreprenør forretning.
Esbjerg: Byudvikling for 20 milliarder kr. Konferencen afholdes den 7. maj 2024.
– Udover at slippe for alt besværet ved at sælge overskudsmaterialet er hastigheden for afvikling af overskudsmateriale er auktionsprocessen transparent, da bud og priser vises åbent, udtaler Michael Mortensen.
Auktionen omfatter entreprenør- og landbrugsmaskiner, herunder blandt andet sneryddere, minigravere, traktorer.
Om auktionen
Interesserede kan byde på de cirka 300 lots mandag den 11. december 2023 klokken 20.
Der afholdes eftersyn torsdag den 7. december 2023 klokken 13-16 på Orionvej 10 i Horsens.
Kilde: Campen Auktioner.