Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma har lejet en 3.000 kvm stort kontoretage i en nyopført bygning på Europaplads i Aarhus. Signify har leveret en intelligent belysningsløsning.
Kontakt
Signify
Den 16.000 kvm store kontorbygning er ejet af Danica Ejendomme, og hele etagen for Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma er designet med fokus på bæredygtighed og skal sætte en ny standard for fremtidens erhvervsbyggeri.
Kontoret er indrettet med genbrugsmaterialer og en vision om regenerativt byggeri, som Signifys intelligente belysningsløsning er et vigtigt bidrag til. Løsningen skaber ikke blot en behagelig atmosfære, men tilbyder også innovativ styring og dataindsigter samt 3D-printede armaturer fremstillet af minimum 55 procent genbrugsmaterialer, som samlet set bidrager til at reducere lejemålets CO2-aftryk.
Intelligent lysløsning giver fuld kontrol
Den avancerede belysningsløsning inkluderer Signifys Interact Office-system, som er hjertet af lysstyringen på kontoret. Interact Office gør det muligt at tilpasse belysningen individuelt til forskellige områder af kontoret, baseret på medarbejdernes præferencer eller aktiviteter.
Systemet giver desuden adgang til dataindsigter om energiforbrug, pladsudnyttelse og vedligeholdelsesbehov, hvilket gør det muligt for Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma at optimere både arbejdsmiljøet og kontorets energieffektivitet.
“Vi er stolte over at have bidraget til det her projekt, der demonstrerer, hvordan intelligent lys kan spille en central rolle i at skabe bæredygtige og fleksible bygninger. Med Interact Office kan vi levere præcise data og skræddersy løsninger, der øger trivsel, produktivitet og bæredygtighed,” siger Peter Høgh-Nielsen, Key Account Manager, Systems & Services, hos Signify.
NatureConnect skaber dagslysoplevelse og øget velvære
En del af Signifys belysningsløsning til Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma er NatureConnect-teknologien. NatureConnect genskaber dagslysets positive effekter og er installeret på en måde, der ligner ovenlys, hvilket giver medarbejderne følelsen af naturligt lys i lokalet. Studier viser, at eksponering for dagslys kan øge både produktiviteten og velværet, hvilket gør det til en vigtig faktor i moderne arbejdsmiljøer.
Det visuelle udtryk på kontoret bliver yderligere løftet ved at bryde det klassiske udtryk med traditionelle firkantede 60x60 armaturer i loftet. I stedet er der installeret linjearmaturer, der er indbygget i loftet og følger kontorets arkitektoniske linjer, hvilket skaber et unikt udtryk, der sikrer en harmonisk integration af belysning i bygningens design.
"Den løsning, vi har fået fra Signify, har kombineret æstetik og funktionalitet på en måde, der løfter hele arbejdspladsen. Belysningen understøtter medarbejdernes trivsel og skaber et inspirerende miljø, hvor vi kan levere vores bedste arbejde," siger Pawel Krawczyk, faggruppechef for installationer og indeklima hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.
Banebrydense anlæg skal fange ansattes CO2-udånding i bygningen
Danica Pension har i august 2024 meddelt, at det i samarbejde med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirmaopsætte vil lave verdens første anlæg, der skal fange, lagre og anvende CO2 fra ventilationsluften i en kontorbygning.
Anlægget bliver koblet på ventilationsanlægget, hvor avancerede filtre fanger CO2 og lagres i tanke. Herefter kan den genbruges i industrien f.eks. til produktionen af grøn brint fra Power-to-X eller til at producere byggematerialer som hamp og halm, der har et væsentligt lavere CO2-aftryk end beton og mursten.
Det forventes, at anlægget kan opfange omkring 15 ton CO2 årligt.
Danica Ejendomme har overtaget kontorbygning i februar 2024 til en købspris i omegnen af 800 millioner kr. Købsaftalen blev indgået i 2021.