Helsingør Kommune har netop fået udarbejdet en ny detailhandels- og kundeanalyse.
Kontakt
Helsingør Kommune
Analysen giver et overblik over og en status på handelslivet i hele kommunen og kommer med anbefalinger til fremtiden, herunder til hvordan handels- og bylivet i Helsingør bykerne kan udvikles.
Analysen bygger på data, men er i Helsingør bykerne suppleret af et fysisk/rumligt blik på bykernen samt en analyse af, hvordan bykernen opleves af kunderne.
Uddrag af kundeanalysen:
- De besøgende i Helsingør Bykerne er overvejende lokale, som kommer ofte. Potentielle kunder i omegnskommuner kommer sjældent, men de er meget positive over det charmerende bymiljø og stemningen i byen.
- Helsingør har helt unikke rammer, men udvalget af butikker er under pres, hvilket spiller ind på byens tiltrækningskraft som handelsby.
- Butiksudvalget er uinspirerende, og den oplevede mangel på parkeringspladser er en væsentlig barriere for at tiltrække flere kunder til bykernen og få de eksisterende til at komme oftere.
- Tomme butikker i gågaden forstærker kundernes opfattelse af et manglende attraktivt udvalg af spændende butikker.
Anbefaling vedr. bymidten i Helsingør:
Oplevelsen af en hyggelig og unik bykerne er den stærkeste fortælling, der er om bykernen, og butikker i bykernen bør i højere grad få gavn af kulturturismen og turistdestinationerne i byen. Det skal være en del af fortællingen, at en tur til Kronborg også er en tur til Stengade. Dette budskab skal præsenteres, både via butikkernes egen kommunikation og via byens overordnede branding, og de fysiske forbindelser mellem Kulturhavnen og bymidten bør forbedres.
Kunderne oplever det vanskeligt at finde parkeringsmulighederne, på trods af at der findes 1.500 p-pladser. For at styrke indkøbsoplevelsen bør der skabes en tydeligere sammenhæng mellem butikkerne og parkeringsområdet. Det kan gøres gennem digitale løsninger, på skærme eller i installationer/mindre udstillinger.
Foruden Helsingør sættet undersøgelsen fokus på Espergærde og Hornbæk i Helsingør Kommune.
Læs rapporten her: https://helsingor.dk/Media/638663199212196809/Detailhandels%20og%20Kundeanalyse%20Helsing%C3%B8r%202024%20-%202.1%20udgave%20low.pdf