Hver 3. boligejer kender ikke til tilskudspulje til varmepumper

Fra den 27. maj 2024 har boligejere mulighed for at søge tilskud til en varmepumpe, efter Varmepumpepuljen åbnede for ansøgninger. Men kendskabet til puljen er lavt, viser nye tal.

Kontakt

NRGi

Den 27. maj 2024 åbnede Energistyrelsen for ansøgninger Varmepumpepuljen, der giver tilskud til installation af varmepumper.

Det er dog langt fra alle boligejere, der er klar over, at de har mulighed for at søge tilskud fra Varmepumpepuljen.

Helt nye tal fra analysevirksomheden Exometric, der er en del af energi- og rådgivningsvirksomheden NRGi, viser nemlig, at kendskabet til tilskudspuljen kunne være bedre. I undersøgelsen svarer 36 procent, at de kun har hørt til navnet, mens 34 procent slet ikke har kendskab til puljen.

Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, ser et stort potentiale i at udbrede kendskabet, så flere danskere kan drage nytte af de økonomiske og klimamæssige fordele ved et skift til varmepumpe.

“Der er flere fordele ved at investere i en varmepumpe. Det kan blandt andet reducere boligens CO2-udledning, nedbringe husstandens varmeregning og forbedre boligens energimærke. Men for at man kan investere i en varmepumpe, skal det naturligvis hænge sammen rent økonomisk, og her kan Varmepumpepuljen være med til at gøre en forskel og sikre, at man får finansieret varmepumpen,” siger Bo Halm Andersen.

I undersøgelsen fremgår det, at 7 procent allerede har benyttet sig af Varmepumpepuljen, mens 23 procent har kendskab til mulighederne. Bo Halm Andersen oplever, at en energioptimeret bolig er blevet et vigtigere købsparameter blandt boligejere de senere år.

“Når jeg rådgiver husejere og potentielle boligkøbere, oplever jeg tit, at de stiller stadig større krav til energioptimering og energimærkning af boligen. Heriblandt også, hvilken varmekilde boligen har. Så købet af en varmepumpe kan også i fremtiden være en god investering, hvis man en dag vil sælge sin bolig,” lyder det fra Bo Halm Andersen, som tilføjer:

”Hvis man allerede overvejer, om det er på tide at udskifte eksempelvis sit gamle oliefyr, så bør man også overveje at søge om tilskud fra Varmepumpepuljen. På den må kunne man skære noget af udgiften til installation fra, og man får en klimavenlig og moderne varmekilde, som man kan have glæde af i mange år frem.”

Varmepumpepuljens midler bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet til de ansøgere, der er tilskudsberettigede. Puljen lukker, når der ikke er flere penge i puljen eller inden udgangen af 2024.

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.080 villa- og rækkehusejere i marts-april 2024. Respondenternes geografiske tilknytning er fordelt ud over landets 98 kommuner.

Bo Halm Andersen er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi.

Af Piotr Szutowicz,
3. juni 2024
ps@byensejendom.dk

forside

Stormflodssikring af by- og landområder

Program

09.30	Velkomst
10.00	Hvordan griber man det komplicerede projekt an? Hvordan griber man det komplicerede projekt med mange parter an? Dragør Kommune har i december 2023 valgt et hold med Cowi, Arkitema og innovationsbureauet Is It a bird til at gennemføre et lokalt kystbeskyttelsesprojekt, der skal mindske risikoen for oversvømmelse ved stormflod og det stigende havvand. Visionen er at integrere naturen i kystbeskyttelsen og koble teknik, landskab, kystkultur og lokalmiljø, landskab og miljø langs kyststrækningen. Rådgiverholdet skal også bistå kommunen i at afklare, hvad kommer projektet til at koste, og hvor meget skal grundejerne betale for kystbeskyttelsen. Projektet støttes med op til 37,4 mio. kr. af Kystdirektoratet og 18 millioner kr. fra Realdania.
10.25	Jura og økonomi bag klimasikring Hvordan skruer man klimasikringsprojekter økonomisk og juridisk? Hvilke udfordringer og løsningsmuligheder er der i projekter, der involverer mange parter. Hvilke offentlige og private støttemuligheder til beskyttelse mod oversvømmelser og stormflodsskader findes der?
10.50	Vand- og stormflodssikring af bygninger Hvilke forhold bør man som bygherre overveje i forbindelse med byggeri i kystnære områder? Udfordringer i forbindelse med vandstigninger og stormflod. Nybyggeri samt om- og tilbygninger. Hvad siger BR18 og Vejledning om byggeri i kystnære områder - til bygherrer vedrørende sikring mod stormflod og vandstigninger. Tekniske løsninger. Er vandtætte huse muligt?
11.15	Kaffepause
11.45	Forsikringer: Krav til private bygherrer fremadrettet Hvilke krav vil blive stillet til private bygherrer fremadrettet i forbindelse med stormflodssikring af deres projekter? Hvor ligger ansvaret for vandskader i en bygning?
12.10	Hamborg: Erfaringer fra en udsat by Danmark kan lære af Hamborg, når det drejer sig om beskyttelse af en by mod stormflod og oversvømmelser. Hamborg er særdeles udsat for oversvømmelser, men den nye bydel Hafen City er bygget på en sådasn måde, at den er sikret mod indtrængende vand.
12.35	Svendborg: Stormflodssikring integreret i byudvikling På baggrund af en handleplan udarbejdet af Rambøll og Arkland har Svendborg Kommune for nylig revideret sin strategi for stormflodsbeskyttelse af Svendborg by og havn. StDen oprindelige strategi blev tilbage i 2018 udarbejdet af Team Effekt Arkitekter. Fremover vil stormflodsbeskyttelsen løbende blive integreret i byudviklingen på havnefronten, både i opførelsen af kommende byggerier og i fremtidige anlægsprojekter. Løsningen minimerer omkostningerne og kan gennemføres hurtigere end tidligere beregnet. Siden 2014 har Svendborg Kommune arbejdet med klimatilpasningsplanen ”Den Blå Kant”, og kommunen har siden 2021 været pilotkommune i Miljøministeriet og Realdanias kampagne ’Byerne og det stigende havvand’.
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 24. oktober 2024

Klokken 09.00 - 13.05

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Vejret bliver voldsommere og voldsommere. Stormflod og stigende vandstand truer danske byer og landområder med stor skade på bygninger, boliger, butikker, veje, havne og kulturarv til følge.

29 procent af det danske areal, og dermed over 440.000 helårsboliger og knap 160.000 fritidsboliger, er allerede i dag potentielt påvirket af vand fra forskellige former for ekstremvejr.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Fakta

Resultat af undersøgelsen

Kender du eller har du hørt om Varmepumpepuljen?

Har brugt den 7 procent
Kender til den 23 procent
Har kun hørt navnet 36 procent
Nej, har ikke hørt om den 34 procent

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
10.00	Hvordan griber man det komplicerede projekt an? Hvordan griber man det komplicerede projekt med mange parter an? Dragør Kommune har i december 2023 valgt et hold med Cowi, Arkitema og innovationsbureauet Is It a bird til at gennemføre et lokalt kystbeskyttelsesprojekt, der skal mindske risikoen for oversvømmelse ved stormflod og det stigende havvand. Visionen er at integrere naturen i kystbeskyttelsen og koble teknik, landskab, kystkultur og lokalmiljø, landskab og miljø langs kyststrækningen. Rådgiverholdet skal også bistå kommunen i at afklare, hvad kommer projektet til at koste, og hvor meget skal grundejerne betale for kystbeskyttelsen. Projektet støttes med op til 37,4 mio. kr. af Kystdirektoratet og 18 millioner kr. fra Realdania.
10.25	Jura og økonomi bag klimasikring Hvordan skruer man klimasikringsprojekter økonomisk og juridisk? Hvilke udfordringer og løsningsmuligheder er der i projekter, der involverer mange parter. Hvilke offentlige og private støttemuligheder til beskyttelse mod oversvømmelser og stormflodsskader findes der?
10.50	Vand- og stormflodssikring af bygninger Hvilke forhold bør man som bygherre overveje i forbindelse med byggeri i kystnære områder? Udfordringer i forbindelse med vandstigninger og stormflod. Nybyggeri samt om- og tilbygninger. Hvad siger BR18 og Vejledning om byggeri i kystnære områder - til bygherrer vedrørende sikring mod stormflod og vandstigninger. Tekniske løsninger. Er vandtætte huse muligt?
11.15	Kaffepause
11.45	Forsikringer: Krav til private bygherrer fremadrettet Hvilke krav vil blive stillet til private bygherrer fremadrettet i forbindelse med stormflodssikring af deres projekter? Hvor ligger ansvaret for vandskader i en bygning?
12.10	Hamborg: Erfaringer fra en udsat by Danmark kan lære af Hamborg, når det drejer sig om beskyttelse af en by mod stormflod og oversvømmelser. Hamborg er særdeles udsat for oversvømmelser, men den nye bydel Hafen City er bygget på en sådasn måde, at den er sikret mod indtrængende vand.
12.35	Svendborg: Stormflodssikring integreret i byudvikling På baggrund af en handleplan udarbejdet af Rambøll og Arkland har Svendborg Kommune for nylig revideret sin strategi for stormflodsbeskyttelse af Svendborg by og havn. StDen oprindelige strategi blev tilbage i 2018 udarbejdet af Team Effekt Arkitekter. Fremover vil stormflodsbeskyttelsen løbende blive integreret i byudviklingen på havnefronten, både i opførelsen af kommende byggerier og i fremtidige anlægsprojekter. Løsningen minimerer omkostningerne og kan gennemføres hurtigere end tidligere beregnet. Siden 2014 har Svendborg Kommune arbejdet med klimatilpasningsplanen ”Den Blå Kant”, og kommunen har siden 2021 været pilotkommune i Miljøministeriet og Realdanias kampagne ’Byerne og det stigende havvand’.
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost