Bühlmann overtog driften af det 185 år gamle Hotel Royal i Aarhus i maj 2023 og gør nu klar til en renovering.
Hotel- og gastronomikoncernen Bühlmann nu tager hul på en omfattende renovering af Hotel Royal for 17-20 millioner kr. Hotellet på Store Torv i Aarhus skal være et boutiquehotel af international standard, lyder ambitionen.
- Det er både med forventningsglæde og stor ærefrygt, at vi netop har taget hul på renoveringen af Hotel Royal. Hotellet er både med sin pompøse arkitektur og centrale placering i hjertet af Aarhus et af byens mest ikoniske vartegn, og det har vi stor respekt for. Derfor har den indledende proces, hvor vi lægger os fast på det endelige design, også været yderst omhyggelig, således vi yder Hotel Royal den respekt, hotellet fortjener, fortæller ejer og direktør i hotelkoncernen, Danni Bühlmann.
Det er den svenske arkitekt- og indretningsvirksomhed Semrén & Månsson, som står for designet på det nye Hotel Royal, som blandt andet omfatter en markant opgradering af hotellets nuværende 69 værelser samt 5 helt nye værelser, som spænder fra penthouse og brudesuite til Kings Suite og Queens Single. Derudover kan kommende gæster se frem til at blive taget imod i en ny lobby.
Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. maj 2024.
- Vi ser utroligt meget frem til at påbegynde renoveringen af hotellets indvendige rammer, således vi skaber et mere nutidigt og moderne hotel med udgangspunkt i Hotel Royals oprindelige, mondæne stil. Det betyder, at vi kommer til at forene de historiske rammer med ny teknologi, eksklusive gastronomiske koncepter og værtskab i verdensklasse. SamCdig kommer vi til at bevare omkring 80 procent af det nuværende inventar, som får et kærligt løft og et mere tidssvarende udtryk, således hotellet også i fremtiden kan stå stærkt i danske såvel som internationale gæsters bevidsthed, forklarer direktøren.
Bühlmann har de seneste år arbejdet målrettet på at klargøre koncernen til en større vækstrejse, og Hotel Royal bliver således en del af Bühlmanns voksende portefølje, som i dag rummer 8 hoteller fordelt over hele Jylland.
- Vores ambituon er at blive en landsdækkende hotelkoncern indenfor en årrække. Vi har de seneste år arbejdet på at udvikle og styrke vores organisation, således vi har det rette fundament til at ekspandere og sætte nye standarder for branchen samttdig med, at vi skaber de bedste oplevelser for vores gæster og arbejdsplads for vores medarbejdere, forklarer ejer og direktør Anemette Bühlmann.
Renoveringen påbegyndes den 2. januar 2023 og ventes afsluttet i maj 2024. Hotel Royal holder åbent under hele renoveringsprocessen med undtagele af de første uger i januar, og renoveringen forventes afsluttet i maj 2024.
Udover Hotel Royal driver Bühlmann hotellerne Scheelsminde Herregård, Aalborg Airport Hotel og Pier 5 Designhotel i Aalborg, Nørre Vosborg Herregård i Vestjylland, Villa Provence i Aarhus, Peak 12 Designhotel i Viborg og Billund Airport Hotel.