E. Bank Lauridsen Holding har købt Hotel Britannia i Esbjerg af selskabet Bangs Gård, der har ejet hotellet siden år 2000.
Hotel Britannia i Esbjerg er ifølge JyskeVestkysten blevet solgt. Køber er E. Bank Lauridsen Holding, som også står bag projektet Hotel Esbjerg City, der vil rage 14 etager op over Heerups Have netop ved siden af Hotel Britannia. Det projekt er fortsat i støbeskeen.
- Vi har gennem flere år haft et ønske om at entrere på hotelmarkedet i Esbjerg, blandt andet via vores projekt Hotel Esbjerg City, der kan opføres som direkte nabo til Hotel Britannia. Da der viste sig en åbning i forhold til at vi kunne overtage Hotel Britannia, så vi det derfor som en oplagt mulighed for at kunne tilbyde en fremtidig professionel hoteloperatør en pakke, der til fulde giver mulighed for at drage nytte af de åbenlyse synergier, herunder et hotel, der på sigt eventuelt vil kunne indeholde et større antal værelser end tilfældet er i dag, siger Per Bank Lauridsen, søn af selskabets stifter, Erik Bank Lauridsen, til JyskeVestkysten.
NB! Kolding: De store projekter. Konferencen afholdes d. 26. februar 2019.
Hotel Britannia blev etableret i 1965 af en gruppe erhvervsfolk fra Esbjerg. Den lokale arkitekt Sottrup Jensen, blev valgt til opgaven og hentede stor inspiration fra SAS Royal i København. Hotellet blev også i lighed med SAS Royal næsten udelukkende møbleret med dansk møbelkunst fra Arne Jacobsen.
Hotellet åbnede med 39 værelser, restaurant, bar og selskabslokaler.
I 1973 overtog den lokale erhvervsmand Tage Nyborg hotellet. Han gennemførte i 1989 en større tilbygning som betød, at hotellet nu havde 79 værelser, 2 restauranter og selskabslokaler. I starten af 2000 købte Eivind Dam Jensen hotellet, og i 2007 påbegyndtes en gennemgribende restaurering og udbygning. IHotel Britannia har i dag med 108 værelser samt 10 konference- og selskabslokaler.