Himmerland Boligforening og Professionshøjskole indgår partnerskab

Himmerland Boligforening og professionshøjskolen UCN går sammen i nyt partnerskab inden for bl.a. byggeri, grøn omstilling og folkesundhed i boligområder.

Kontakt

Himmerland Boligforening

Himmerland Boligforening og Professionshøjskolen UCN har indgået en 3-årig partnerskabsaftale. Aftalen skal styrke det strategiske samarbejde inden for bl.a. byggeri, grøn omstilling og folkesundhed i boligområder.

UCN har omkring 900 ansatte og 9.000 studerende inden for teknologi, business, sundhed og pædagogik og bedriver foruden uddannelse også forskning og udvikling i tæt samarbejde med praksis. Og her passer et formaliseret samarbejde med Himmerland Boligforening ifølge UCN-rektor Kristina Østergaard Kristoffersen som fod i hose.

For sin del siger Ole Nielsen, hvis organisation med flere end 7.500 lejemål er Nordjyllands største af sin art, at Himmerland Boligforening har et særligt ansvar for de byer og bydele, hvor man har boliger:

”Foruden byggeri og drift af boliger engagerer vi os i civilsamfundet med sociale initiativer, der løfter trivslen i boligområder. Indsatserne tager udgangspunkt i et lokalområdes ressourcer, og der er fokus på både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i initiativerne.”

Konkret er der på baggrund af partnerskabsaftalen indtil videre udpeget 3 aktiviteter:

· I Himmerland Boligforenings afdeling Idrætsbyen på Hadsundvej i Aalborg er der pt. omkring 60 tomme lejeboliger og man er derfor aktuelt i gang med at søges midler til et renoverings- og omdannelsesprojekt. Samarbejdet kan have perspektiver inden for såvel byggefaglige som marketing- og eventfaglige områder.

· Afsøgning af mulighederne for sammen at søge midler hos fonde og andre eksterne kilder med henblik på en større tværfaglig indsats vedrørende sundhed, boliger og boligområder, herunder eksempelvis fysisk indretning inden- og udendørs samt formidling af beskæftigelsesmuligheder og sundhedsfremmende aktiviteter til beboerne.

· Uddannelsessamarbejde på bygningskonstruktøruddannelsens 4. og 5. semester, hvor Himmerland Boligforening kan være ”fiktiv bygherre” på projekter – og mulighed for, at UCN kan følge boligforeningens udviklingsprojekt om lavenergibyggeri.

Af Piotr Szutowicz,
23. august 2024
ps@byensejendom.dk

forside

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ? Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op? Lee Earl , Rambøll
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 28. november 2024

Klokken 09.00 - 13.05

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ? Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op? Lee Earl , Rambøll
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost