Aarhus Kommune er klar med en klimatilpasningsplan, der skal begrænse risikoen for oversvømmelser i byen.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune er klar med en klimatilpasningsplan, der skal begrænse risikoen for oversvømmelser, som Kystdirektoratet netop har vurderet, at der er stor risiko for i Aarhus. Planen lægger op til en fælles indsats med aarhusianerne for at gøre byen mere robust.

For nylig offentliggjorde Kystdirektoratet, at Aarhus Kommune bør udpeges som oversvømmelsestruet og derfor skal lave en plan for, hvordan kommunen vil håndtere oversvømmelser. I Aarhus er Teknik og Miljø gået skridtet videre med en strategi og tilhørende indsatser, der vil udvikle sig over tid.

Den 11. september 2024 fremlagde rådmand Nicolaj Bang således forvaltningens bud på en klimatilpasningsplan, der skal gøre kommunen mere robust ift. regn, højtstående grundvand og havet i fremtiden.

”Det er helt afgørende, at vi handler. Vi har allerede fået en forsmag på, hvor galt det kan gå, og det er særligt kritisk og ulykkeligt for de borgere, der bliver ramt. Vi må tilpasse os, så vi kan bo smukt og godt sammen med vandet. Det gør vi ved at tage afsæt i landskabets naturlige former og give plads til mere vand – både i byen og i det åbne land,” siger Nicolaj Bang og fortsætter:

”For eksempel skal vi have flere grønne byrum, som kan forsinke vandet og skabe flotte bykvarterer med plads til ophold og leg, og så skal vi skabe plads til vandet og de naturlige ådale i oplandet. Det kan samtidig give nye naturoplevelser og rekreative ruter til glæde for aarhusianerne.”

Klimatilpasningsplanen peger på 12 indsatser, der skal begrænse, at oversvømmelser fremadrettet forårsager store og omkostningsfulde skader, som var realiteten flere steder i landet sidste efterår.

Det er risikoen for oversvømmelser fra vandløb og hav, der får Kystdirektoratet til at pege på Aarhus. Men det kommer ikke bag på områdechef Simon Grünfeld, der kan fortælle, at både åerne og havet har stort fokus i klimatilpasningsplanen:

”Vi er allerede i fuld gang med at undersøge, hvordan vi kan arbejde med udformningen af Aarhus Å-systemet og mulighederne for at forsinke vandet i oplandet, så der ikke bliver flaskehals i åerne tæt på, hvor aarhusianerne bor.”

Blandt andet undersøger forvaltningen muligheden for at udnytte lavtliggende arealer i Maden nordvest for Aarhus til vandparkering i helt særlige situationer, hvor der er risiko for alvorlige oversvømmelser ved langvarig vinterregn eller i kombination med stormflod. Projektet skal mindske risikoen for alvorlige oversvømmelser af omgivelserne omkring Brabrand Sø og dele af midtbyen, der overstiger niveauet i 2020.

Derudover arbejder man helhedsorienteret med oversvømmelsesrisikoen i Egå, Vejlby Fed og Risskov, der både er presset af vand fra Egåen, højtstående grundvand og havvand. Her skal aarhusianernes ansvar og handlemuligheder for at klimatilpasse være tydeligere, og der undersøges muligheder for at oprette et fælles vandlag, og for at forsyningen kan blive vandoperatør.

Kyststrategi på vej

Lavtliggende, tætbebyggede områder har en væsentlig sårbarhed i lyset af de generelle havvandsstigninger, risiko for stormflod. Derfor indeholder klimatilpasningsplanen også en kyststrategi, som, når den er udarbejdet, vil udgøre et solidt grundlag for at tilpasse sig udvikling langs kysten.

”Strategien, som vi kalder ’Den levende kyst’, binder land og vand sammen og understøtter de mange forskellige interesser og aktører i kystzonen,” siger Simon Grünfeld.

Han understreger, at der er tale om en adaptiv klimatilpasningsplan med afsæt i en strategi, der rækker langt ud i fremtiden. De 12 indsatser vil udvikle sig over tid, og tiltagene vil blive tilpasset de stigende vandmængder. Realiseringen afhænger af, om der kan findes finansiering.

Aarhus Byråd besluttede onsdag aften at sende planen i fire ugers offentlig høring.