Habitat Partners får grønt lys af Esbjerg Kommune til at opstarte lokalplan for et nyt bydelsprojekt med 500+ boliger.
Kontakt
Habitat Partners
Esbjerg Kommune har givet grønt lys til at påbegynde lokalplansproces for en ny kommende bydel, midt i det eksklusive område der omkranses af Hjerting, Guldager, Sønderris og Sædding, som vil blive navngivet Møllesøkvarteret. Det skriver udvikleren bag projektet Habitat Partners på LinekdIn.
Det naturskønne område, der udgør 440.000 kvm, vil blive udviklet til en ny attraktiv og levende bydel med naturen som katalysator. Møllesø Park bliver et banebrydende DGNB certificeret boligprojekt i Esbjerg, med fokus på en fremtidssikret arkitektur, bæredygtige boligformer og sociale fællesskaber på tværs af generationer.
Habitat Partners forventer at området vil kunne indeholde ca. 500-550 etplansboliger - primært som rækkehuse - som vil henvende sig til både seniorer, børnefamilier, singler og forskellige andre bofællesskabsformer.
Founder og hovedaktionær i Habitat Partner Michael Hoeyer udtaler: “Vi er meget begejstrerede overfor at skulle påbegynde lokalplansprocessen med at omdanne Esbjergs suverænt bedst beliggende område, til et levende og mangfoldigt kvarter for de fremtidige beboere, omkringliggende bydele og Esbjerg kommune. Med dette udviklingsprojekt, binder vi hele det kendte naturskønne område omkring Møllesø sammen således, at ikke kun fremtidige beboere vil kun nyde godt af naturen, faciliteterne og infrastrukturen - det vil også gavne alle bydelene omkring projektområdet”.
Habitat Partners har sammen med bygherrerådgivningsfirmaet KOPL, arbejdet tæt sammen med de omkringliggende bydeles lokalråd, og skabt en stærk helhedsplan for udviklingsprojektet, der understøtter det massive fremtidige behov for boliger i Danmarks femte største by - Nordens Grønne Energimetropol - Esbjerg.
Esbjerg har i de seneste år oplevet en massiv investeringsaktivitet som følge af, at danske og udenlandske investorer har valgt at placere alt fra PtX hub's til fremstilling af grønne brændstoffer, datacentre, havvindmølleproduktion og offshore aktiviteter i og omkring Esbjerg. Dermed er der opstået et stort behov for boliger, der skal huse nye medarbejdere og deres familier fra ind- og udland - i takt med de tocifrede milliardinvesteringer materialiseres frem mod 2030.