Euroconstruct forudser et markant fald på 2,7 procent i byggeproduktionen i 2024, primært som følge af de betydelige udfordringer i boligsektoren. Dog forventes det at vende allerede i 2025, med en positiv vækstkurve frem mod 2026.
Den samlede byggeproduktion i Euroconstruct området faldt med 1,4 procent i 2023, hvilket var lidt bedre end forventet for seks måneder siden. Den negative tendens vil fortsætte i 2024 med et fald på 2,7 procent, hovedsageligt forårsaget af betydelige udfordringer i byggeriet af nye boliger i 15 af de 19 Euroconstruct lande.
Et positivt vendepunkt forventes i 2025, hvor den positive tendens fortsætter i 2026. Dette ifølge de nye prognoser for de europæiske byggesektorer, der blev offentliggjort på den 97. Euroconstruct konference i Stockholm den 11. juni 2024.
De økonomiske udsigter i Euroconstruct området er blandede. Efter sidste års beskedne vækst (+0,4 procent) med fald i den økonomiske produktion i syv medlemslande, forventes fremgangen at forblive moderat (+1,1 procent) i 2024.
Væksten i privatforbrug og eksport vil forblive beskeden. Selvom økonomien vil tage lidt fart i 2025, forbliver de 2 procent uden for rækkevidde på grund af de mange dæmpende faktorer (herunder eftervirkningerne af inflationschokket). De mest positive tal for den samlede økonomiske aktivitet i perioden 2024-2026 forventes i Irland og Ungarn. I den anden ende af skalaen finder vi Italien og Tyskland.
Dæmpende faktorer
De dæmpende faktorer omfatter også stigningerne i renter og høje budgetunderskud i en række lande. Begge anses af Euroconstruct partnerne som klare forhindringer for den europæiske byggeaktivitet. Den begrænsede finansielle handlefrihed hos regeringer samt regionale og lokale myndigheder kan have negative konsekvenser for mulige skattelettelser eller finansielle indsprøjtninger, tilvejebringelse af finansieringsprogrammer eller direkte byggeefterspørgsel fra den offentlige sektor.
Billedet er lignende for de økonomiske forhold. Denne faktor har en markant negativ effekt på alle hovedsegmenter inden for bygge og anlæg. Den skarpe stigning i renter over en meget kort periode har gjort det betydeligt sværere for private husholdninger og virksomheder at finansiere byggeprojekter, og situationen normaliserer sig kun langsomt.
Stabilisering af boliglån og svækkede virksomhedskreditter
Ifølge ECB's seneste Bank Lending Survey har efterspørgslen efter private boliglån i eurozonen i det mindste stabiliseret sig for nylig. Imidlertid svækkedes virksomhedernes kreditefterspørgsel igen indtil starten af andet kvartal 2024 og var stadig klart i negativt territorium på balancen.
Omvendt ser det ud til, at kreditkravene til boligkøb fra private husholdninger er blevet løsnet for første gang siden 2021, mens bankerne fortsat handler meget forsigtigt med hensyn til andre former for kredit til denne kundegruppe.
De problemer, der har præget de seneste år (f.eks. rentestigninger, inflation, stigning i byggeomkostninger), vil fortsat tynge byggeriet, mens anlægsarbejder forventes at udvide sig kraftigt i 2024. Udvidelsen drives af en række investeringsbehov, men frem for alt af regeringernes økonomiske støtte.
Variationer i byggevolumener og økonomisk styrke
På grund af deres meget forskellige størrelser (befolkning, økonomisk styrke) varierer de nominelle byggevolumener i de 19 lande fra omkring 10 milliarder euro til næsten 500 milliarder euro. Når produktionsværdien sættes i forhold til BNP, er spredningen betydeligt mindre. I 2023 var gennemsnittet 11 procent. I Italien udgjorde andelen af byggeri i den økonomiske produktion dog 14 procent.
Bygge- og anlægssektoren voksede markant i 2021 og 2022. Samtidig har Italiens økonomiske vækst været sløv i årevis sammenlignet med mange andre lande. I den anden ende af skalaen med 6 procent ligger Irland, som har et meget højt BNP per indbygger på grund af økonomiske særpræg, heriblandt industriens struktur, juridisk og skattemæssig ramme.
