Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder udviklingsejendom tæt på skov og havn i Klampenborg til salg
Kontakt
Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder den tidligere daginstitution på Taarbækdalsvej 15 i Klampenborg til salg ved offentligt udbud.
Ejendommen er beliggende i et område, som er omfattet af en lokalplan. Området må anvendes til åben-lav bebyggelse som helårsboliger. Det er desuden tilladt at opføre eller indrette institutioner for børn, unge og ældre samt ældreboliger. I alt kan der opføres op til ca. 600 kvm etageareal.
Hovedbygningen er opført i 1975 og fremstår i 1 plan med delvis kælder samt delvis udnyttet tagetage. Ydervægge fremstår med delvis træ- og pladebeklædning samt tagpap på taget. Hovedbygningen har tidligere været anvendt som daginstitution og den nordlige del er senest blevet
anvendt til indkvartering af flygtninge.
Ejendommens grundareal er registreret til 1.503 kvm, heraf vej 71 kvm. Hovedbygningen har ifølge BBR-meddelelse et bebygget areal på 346 kvm , heraf indbygget udhus på 9 kvm , et samlet udnyttet tagetageareal på 64 kvm , et samlet kælderareal på 83 kvm og et overdækket
areal på 73 kvm . Det registrerede boligareal og erhvervsareal udgør henholdsvis 224 kvm og 184 kvm.
Hovedbygningen er energimærket D.
Købstilbud samt oplysning om den påtænkte anvendelse for ejendommen skal være modtaget af sælger senest den 2. december 2024.