Deas flytter i nyt domicil på 9.300 kvm i Valby

Ejendomsforvalteren og rådgiveren Deas overtager i september 2024 ind i et nyopført domicil på Grønttorvet i Valby.

Siden Deas flyttede i sine nuværende kontorer på Frederiksberg for mere end ti år siden, har både Deas, hele ejendomsbranchen og arbejdsmønstrene udviklet sig markant.

Det stiller krav til, at et domicil skal afspejle den udvikling, og derfor overtager Deas i 2024 et nybyggeri, der opføres og udvikles af Nrep.

- Vores nye domicil viser mulighederne for moderne ejendomme og kontormiljøer. Vi arbejder hver dag på at optimere og udvikle ejendomme på vegne af vores investorer, og derfor er det helt essentielt, at Deas egne rammer byder på moderne ejendomsløsninger og teknologi, siger Rikke Lykke, administrerende direktør for Deas.

Ejendommen forventes DGNB-guldcertificeret og er placeret i Valby. Foruden at huse Deas medarbejdere i København vil det nye domicil fungere som et levende showroom på de nyeste løsninger og services inden for blandt andet PropTech og Space Planning.

Miljømæssig due diligence og EUs Taksonomi. Kurset afholdes den 19. marts 2024.

- Det er vores ambition, at de nye rammer skal være en kilde til konstant inspiration for ikke blot vores medarbejdere, men også vores investorer der besøger Deas. De vil nu blive mødt af moderne kontorløsninger hos os, der blandt andet omfavner den fleksibilitet, der kan være værdifuld i en omskiftelig hverdag for mange medarbejdere på et kontor, siger Rikke Lykke.

Indretningen af husets kontormiljøer kommer til at afspejle en moderne arbejdsplads med en fleksibel arbejdskultur, hvor hjemmearbejdsdage er blevet en fast del af arbejdsugen, mens dagene på kontoret handler om samarbejde og være del af en fælles kultur.

Det betyder, at kvadratmeterne i kontorlandskabet udnyttes med fokus på fællesskab og innovation, men samtidig byder på flere stillerum med plads til fokus.

- I indretningen omfavner vi den hybride arbejdsplads, hvor vi etablerer varierende zoner på kontorerne, der skal kunne bruges forskelligt alt afhængig af arbejdsdagen. Vi fokuserer også på at udnytte kvadratmeterne på fællesarealerne, der skal kunne aktiveres og bruges hele dagen. Vores bistro skal for eksempel ikke bare være et sted at spise, men indbyde til ophold i løbet af hele arbejdsdagen, siger Mie Møller, Lead Architect, Deas.

DEAS lejer ejendommens totale 9.300 kvm og indretter egne kontorer på ejendommens 2. og 3. sal, mens 1. salen og dele af stuetagen fremlejes eksternt.

22. januar 2024

forside

Højhusbyggeri - projekter og løsninger KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Julian Chen , Head of Tall Buildings, Architect MAA, Henning Larsen Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 23. september 2025

Klokken 09.00 - 13.05

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Brandkrav 2025-26 - planlægning og løsninger. KURSUS

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Julian Chen , Head of Tall Buildings, Architect MAA, Henning Larsen Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost