Designplanerne for det nye, topmoderne Marine Life Institute i Saudi Arabien er afsløret og danske Pangea Rocks er med ombord.
Kontakt
Pangea Rocks
Det verdenskendte arkitektoniske designfirma, Foster + Partners vil skabe instituttet, som både skal fungere som et videnskabeligt forskningscenter og en turistattraktion.
De besøgende vil have mulighed for at gå under vandet, snorkle med sjældne arter, deltage i laboratorieture og dykke ned i Rødehavets dybder i en ubåd. Derudover vil instituttet også være hjemsted for et af verdens største levende koralrev, som Pangea Rocks står for at bygge.
”Vi er glade for at få lov til at være med på en så stor opgave, hvor kun det bedste er godt nok. Det bliver et fedt projekt for os, som vi regner med kommer til at tage et år og vi skal bruge 30 mand på opgaven,” fortæller Jan Møller, Direktør for Pangea Rocks.
Koralrevet skal bygges i en 10.000 kubikmeter stor tank og være imponerende 50 meter i længden og 10 meter i dybden, så de besøgende bliver mødt af et enestående syn ved ankomst.
Alle elementer i selve bygningen bliver også bygget med udgangspunkt i Rødehavets naturlige vidundere og udvisker grænsen mellem instituttet og havet.
Projektet bliver et af de største i Pangea Rocks historie og begyndte i november 2023