C.F. Møller Architects, Förstberg Ling og byplanlægningsfirmaet Softer har vundet det parallelle opdrag for Malmö Universitets nye bygning.
Kontakt
C.F. Møller Architects
Wihlborgs
Det er forslaget "Magasin for viden," der har vundet det parallelle opdrag for Malmö Universitets nye bygning Amphitrite på Universitetsholmen. Arkitekterne bag vinderforslaget er C.F. Møller Architects og Förstberg Ling sammen med byplanlægningsfirmaet Softer.
Amphitrite er centralt placeret ved siden af universitetets profilerede bygning Niagara. Bygningen vil blandt andet huse Malmö Universitets odontologiske fakultet (Tandlægeskolen) samt læringsmiljøer og administrative arealer.
Med det vindende forslag bevares dele af den eksisterende lagerbygning og områdets havne- og industrihistorie fremhæves. Med indbydende indgange, levende interiører og en visuel henvisning til historien tilfører den nye bygning indbydende miljøer for både studerende og Malmøs borgere
Amphitrite tager udgangspunkt i en cirkulær tilgang med målet om at genbruge eller genanvende den eksisterende bygning og struktur så meget som muligt. Sundhed og velvære fremmes blandt andet ved at skabe optimale betingelser for naturligt dagslys, udsyn, lettilgængelige udendørsområder og behagelige arbejdsmiljøer for alle.
Juryens udtalelse om det vindende forslag:
"Magasin for viden" udviser følsomhed over for stedets unikke karakter og er designet i fin harmoni med omgivelserne og sin nærmeste nabo, universitetsbygningen Niagara. Bygningen inviterer og forbinder alle etager og tilbyder en mangfoldighed af mødesteder og opholdsmiljøer, både indenfor og i samspil med omgivelserne. På den måde skabes der rammer for et levende campusmiljø, som også bliver en del af byen. Teamets evne til at sætte sig ind i opgaven afspejles i en arkitektonisk tilgang, der, med respekt for kulturhistorien og med innovative idéer, bliver en værdig repræsentant for det samfundsengagerede universitet."
Det parallelle opdrag blev gennemført i foråret 2024. Det vindende forslag skal nu videreudvikles af C.F. Møller Architects, Förstberg Ling og Softer sammen med den svenske ejendomsudviklingsfirma Wihlborgs.
Wihlborgs har tidligere fået til opgave at projektere og planlægge bygningen i samarbejde med Malmö Universitet og Malmö Kommune. Det var også Wihlborgs, der stod for gennemførelsen af parallelopdraget. Wihlborgs skal eje bygningen, når den står færdig, og leje den ud til universitetet.
Indflytning planlægges til 2027/2028.