Ved siden af Plus Boligs almene boligbebyggelse i Grønlandskvarteret skal der bygges 85 boliger. Privat udvikler står bag.
Ifølge Nordjyske bliver lokalplanen for et projekt med 85 boliger i Grønlandskvarteret i Aalborg nu sendt i høring.
De kommende boliger skal opføres ved siden af Plus Boligs almene boligbebyggelse på Peter Bruuns Vej, Carl Rothes Vej og C. P. Holbølls Plads i Grønlandskvarteret, skriver avisen. Her skal de erstatte Plus Boligs nedslidte centerbygning, der har stået tom i flere år.
Lejeboliger: Udvikling og salg. Konferencen afholdes den 6. september 2023.
- De har ikke kunnet leje det ud, så det er en fin nyttiggørelse af sådan et areal i stedet for, at vi skulle ud og inddrage jomfruelig jord. Vi fortætter, og der er også fine vejforhold derude og indkøbsmuligheder i området, så det er bare fint, siger Jan Nymark Thaysen (V) til Nordjyske.
I alt skal der bygges 5.850 kvm boliger i op til 5 etager. I januar 2023 behandlede By- og Landskabsudvalget en startredegørelse, der afslørede, at Vendia Ejendomme i samarbejde med arkitekterne fra Kjaer & Richter står bag projektet.