Stevns Kommune vil bygge boliger på en 47.853 kvm stor grund på Metalvej i Hårlev og søger nu en partner til projektet.
Kontakt
Stevns Kommune
Stevns Kommune vil sælge grunden til den, der kommer med den bedste projektide til boligkvarteret.
Arealet er ca. 47.853 kvmr stort og kan rumme 40-85 boliger inden for gældende kommuneplan. På den nordlige side ligger et gartneri, som løber ud til hovedgaden i Hårlev. Metalvej hører til den nyere udvikling af Hårlev by og kvarteret er karakteriseret af parcelhuse og enkelte toetagers rækkehus byggerier.
Arealet udbydes som projektsalg, hvor udvikler selv skal etablere områdets boligveje, grønne arealer, fællesarealer og tilslutning til forsyning samt bekoste udarbejdelse af forslag til lokalplan mv.
Hårlev er en stationsby med ca 3.000 indbyggere, der ligger centralt placeret på Østsjælland. Med bil kommer man til den livlige handelsby Køge på under 20 minutter.