Brødrene Jakob og Morten Dyhr Jensen sætter deres livsværk på Midtsjælland til salg hos EDC Landbrug Poul Erik Bech for 99 mio. kr. De har siden barnsben arbejdet side om side på forældres landbrug, som de siden overtog og har 5-doblet i areal.
Kontakt
Frank Poll
Landbrugschef EDC Landbrug Poul Erik Bech Sjælland, Fyn, Lolland Falster og øerne
fpo@edc.dk
Mobiltelefon: +45 58 58 77 09
De har nu samlet 410 hektar, ha, herunder en svineejendom med 22.000 slagtesvin og 160 ha, en liebhaver-planteavlsejendom på 118 ha og yderligere planteavlsjord på 132 ha. Den velholdte landbrugsportefølje sælges samlet eller nok mere spiseligt i 3 eller flere bidder.
Brødrene Dyhr Jensen fra Midtsjælland har valgt at sætte deres landbrugsejendomme til salg, da der efterhånden er mange lys i lagkagen og de gerne vil stoppe, mens legen er god. Storebror Morten siger:
- Vi har valgt at sætte til salg efter devisen om rettidig omhu. Ingen af vores børn ønsker at overtage driften. Vi vil gerne stoppe, mens vi stadig er sunde og raske og vores landbrug er i tiptop. Vi har set for mange landmænd, der nærmest skal bæres ud og skulle have stoppet inden deres produktion og ejendommene begyndte at gå ned af bakke.
- Vi er startet flot, og så vil vi også rigtig gerne stoppe flot, så vi sælger, mens vi kan videregive nogle veldrevne bedrifter."
Lillebror Jakob tilføjer:
- Ja, vi vil gerne sælge på toppen, mens vores landbrug stadig er velholdte og veldrevne. En eller flere kommende købere kan komme ind fra gaden og overtage vores bedrifter fra dag 1.
- Vi står stærkt og faktisk har vi aldrig drevet tingene bedre, været trimmet bedre og aldrig stået skarpere, end i dag.
Sjovt at have det sjovt
Storebror Morten tilføjer:
- Vi har nogle veldrevne landbrug og er på ingen måde nødlidende. Vi har fx altid arbejdet efter at være i den bedste !/4-del i forhold til at producere slagtesvin, og det kan vi stadig bryste os af. Ja, og så glæder vi os til at bruge tid på nogle andre ting og nyde den sidste alderdom.
Læs mere om landbrugsejendommene: www.edc.dk/19900801
· Slagtesvineejendom på 160 ha: Saltoftevej 2+3, Tygestrupvej + Sorøvej 36, 4295 Stenlille.
Pris 43 mio. kr.
· Liebhaver planteavlsejendom på 118 ha: Flinterupvej 3, Flinterup, 4180 Sorø.
Pris 30 mio. kr.
· Planteavl 132 ha jord, Munke Bjergbyvej 19, 4190 Munke Bjergby.
Pris 26 mio. kr.