Anvisninger, standarder og lign. er de vigtigste kilder til byggeteknisk viden for byggebranchens praktikere, mens tidspres, uoverskuelighed over kilder samt betalingsmure kan være barrierer for at opnå viden. Det viser ny, stor brancheundersøgelse blandt byggeriets professionelle praktikere.

Teknologisk Institut har stået i spidsen for en stor brancheundersøgelse, der gennem fokusgrupper, en spørgeskemaundersøgelse og individuelle dybdeinterview har undersøgt, hvilke kilder til byggeteknisk viden branchens professionelle praktikere anvender.

En af undersøgelsens hovedkonklusioner er, at de fleste af byggeriets professionelle praktikerne kender og anvender det almene tekniske fælleseje i form af anvisninger, standarder og lign. Kilder såsom SBi-anvisninger og BYG-ERFA er de mest anvendte kilder, når det gælder byggeteknisk viden.

Undersøgelsens uddybende interview kommer med en forklaring på denne tydelige tendens.

- Vi kan se, at branchens praktikere i vid udstrækning opsøger byggeteknisk viden, hvis de skal begrunde en teknisk løsning, eller hvis der opstår usikkerheder og tvister om en løsning. I de situationer har de behov for autoritative kilder og fælles referencer, siger projektleder og formidlingskonsulent Maja Skovgaard fra Teknologisk Institut.

Ifølge undersøgelsen er brugerne meget opmærksomme på de enkelte kilders troværdighed og uvildighed.

- Undersøgelsen belyser den centrale betydning, det almene tekniske fælleseje har i byggebranchen. Det understreger, at det er afgørende, at vi fortsat værner om, men selvfølgelig også videreudvikler det almene tekniske fælleseje. AI og chatbots har måske ændret på, hvordan byggebranchen skaffer nødvendig viden om nogle år, siger direktør Mette Glavind, Teknologisk Institut.

Ud over det almene tekniske fælleseje viser undersøgelsen desuden, at brugerne ofte anvender producentvejledninger, idet overholdelse af disse er en forudsætning for at opretholde en garanti. Herudover anvender de professionelle praktikere også en række andre kilder, som fx er mere fagspecifikke. Øvrige kanaler, såsom sociale medier, podcasts, nyhedsmedier m.v., anvendes i mindre grad som kilder til byggeteknisk viden.

Undersøgelsen har også spurgt, hvilke hindringer de professionelle praktikere oplever, når de har brug for byggeteknisk viden. Generelt beskriver deltagerne i undersøgelsen, at de er under et stort tidspres i deres arbejde. Nogle fortæller, at de afvejer risikoen for fejl op imod den tid, det vil tage dem at opsøge viden om byggetekniske løsninger.

Ca. en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen oplever, at det kan være svært at overskue, hvor man finder den rette byggetekniske viden, mens ca. halvdelen i nogen eller høj grad afholder sig fra at anvende byggeteknisk viden, hvis de møder en betalingsmur.

Undersøgelsen er bl.a. gennemført i samarbejde med Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet (BUILD), som udgiver de velkendte SBi-anvisninger, som i høj grad anvendes af branchen. BUILD tager resultaterne med sig i deres videreudvikling af anvisningerne.

- Undersøgelsens resultat understreger, hvor vigtig troværdighed og forståelig formidling er for SBi-anvisningerne. Og selvom vi er meget glade for, at vi er blandt de kilder, som flest kender til og anvender i dagligdagen, så har undersøgelsen i kombination med vores egne brugerdata tydeliggjort, at vi skal forbedre vores distribution af SBi-anvisningerne markant. Vi skal simpelthen ud til endnu flere i branchen og ud på endnu flere platforme. Det skal kort sagt blive nemmere at få adgang, siger Kristoffer Soelberg, Leder af innovation og impact på BUILD, Aalborg Universitet og tilføjer:

- Samtidig viste undersøgelsen, at vi skal blive bedre i vores tekstmæssige og ikke mindst visuelle formidling. Styrken i anvisninger ligger i kombination af den troværdige og den anvendelige viden.

Undersøgelsens resultater er særligt relevante for de vidensinstitutioner, der arbejder med formidling af byggeteknisk viden, såsom forskningsinstitutter, myndigheder, brancheorganisationer, faglige organisationer og andre institutioner, der producerer og formidler byggeteknisk viden

Resultaterne er opsamlet i en pjece, som også peger på en række anbefalinger til, hvordan formidlingen af byggeteknisk viden kan styrkes. Det fremhæves bl.a., at hvis man ønsker at ændre praksis, vil man opnå størst virkning, hvis man får sin byggetekniske viden indarbejdet i det almene tekniske fælleseje. Uanset formålet, kan der opnås synergi med det almene tekniske fælleseje, fx være ved at referere til specifikke dele af det almene tekniske fælleseje, hvor det er relevant, lyder det i anbefalingerne.

Herudover anbefales det også at gøre viden let tilgængelig. Det skal være nemt at finde den relevante viden, nemt at tilgå uden komplicerede adgangskontroller og lign., ligesom det skal være nemt at overskue det enkelte formidlingsprodukt, som skal være praksisnær, konkret og illustrativ. Det anbefales desuden, at der er en tydelig afsender, og at det sikres, at indholdet er underbygget og ajour med gældende forskrifter.