BoligPortal oplever stor efterspørgsel på selskabets ejendomsdata indsamlet gennem 20 år, der kan optimere kundernes porteføljer og identificere nye investeringer.
Kontakt
BoligPortal.dk
E: info@boligportal.dk
Data fra lejeboligmarkedet i milliardvis giver BoligPortals kunder helt nye muligheder for at fremskrive tomgang, estimere mulige nye investeringer og afdække hvor meget boligsøgende er villige til at betale for lejemål i en given bydel og helt ned på gade-niveau.
Det er bare en brøkdel af det, som virksomheder med interesse i ejendomsmarkedet kan danne sig et overblik med BoligPortals dataløsning, som bunder i 20 års indsamlet data og rummer værdifuld viden om lejeboligmarkedet.
Sådan udvikles fredede boliger og erhverv. Konferencen afholdes den 1. juni 2022.
- Vi har arbejdet med data i mange år, men det er helt tydeligt, at vi lige nu rammer en efterspørgsel fra branchen, hvor data spiller en større og større rolle. Flere aktører på ejendomsmarkedet vil efterspørge vores dataløsning til at validere businesscases og tilpasse investeringer til den faktiske efterspørgsel. Løsningen er efterspurgt af både den lille udlejer og den store ejendomsudvikler, der for alvor har fået øjnene for, hvor værdifuldt analysearbejdet kan være for deres forretning, siger Anders Hyldborg, administrerende direktør i BoligPortal.
Dataværktøjet giver adgang til live at foretage dybdegående analyser, hvor flere milliarder datapunkter analyseres på under et sekund, af et vilkårligt område i Danmark helt friktionsfrit. Hos 2 af de førende ejendomsselskaber NREP og Birch Ejendomme har man indgået en aftale med BoligPortal, der giver adgang til den omfattende mængde data.
JYLLAND: Tiny houses - attraktiv økonomi og større byggemuligheder. Konferencen afholdes den 26. april 2022.
- Med BoligPortals løsning og dataplatform har vi adgang til en stor mængde information, som vi kombinerer med egne data og data fra andre eksterne datakilder. Herigennem kan vi træffe bedre beslutninger til fordel for miljø, kunder, fællesskaber og byer, siger Kell Møller, Head of Digitalization i NREP
- Tilgængeligheden af mange data er til stede i dag, men den største udfordring er at samle al den nødvendige information ét sted, som giver overblik og muligheden for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. BoligPortal er på lejeområdet nået langt med at løse denne problemstilling, og vi har med vores samarbejde med BoligPortal fået et analyseværktøj, som vi kan bruge sammen med egne datapunkter og analyser siger Thomas Bertelsen, Partner hos Birch Ejendomme.
Silkeborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. marts 2022.
BoligPortal har de senere år øget deres strategiske fokus på at blive ejendomsbranchens professionelle sparringspartner. Konkret betyder det, at der med afsæt i data om lejeboligmarkedet udvikles serviceløsninger til udlejere og andre aktører inden for boligudvikling, pension, investering og generelt finansielle institutioner.
- Vi er i fuld gang med at udbygge vores forretning fra at være en lejeboligplatform for lejeboliger til at blive en strategisk samarbejdspartner med 360 graders serviceløsninger til ejendomsbranchen. Vi udvikler konstant vores services for at kunne tilbyde endnu mere - og med en målsætning om at være en endnu tættere samarbejdspartner for branchen. Vi vil digitalisere og via data optimere porteføljer og lede vores kunder hurtigt og effektivt mod nye og strategisk givtige investeringer, Anders Hyldborg