Blue Capital udvider partnerkredsen

To nøglemedarbejdere er blevet partnere i Blue Capital, som siden 2010 har udbudt over 100 ejendomsprojekter for 3,5 milliarder kr.

Kontakt

Blue Capital

Hos Blue Capital, som udbyder investeringsprojekter med erhvervsejendomme, er direktør Jonas Frøslev og investeringschef Nicolai Ravn Andersen indtrådt som medejere. I forvejen bestod ejerkredsen af adm. direktør, grundlægger og hovedaktionær Martin Kibsgaard Jensen og bestyrelsesmedlem Jens Lange.

Jonas Frøslev kom i 2012 til Blue Capital og blev i 2021 udnævnt til direktør. Nicolai Ravn Andersen har været i virksomheden siden 2016, på nær en afstikker til et amerikansk investeringsselskab i Luxembourg i 2021. Begge er cand.merc. fra Aarhus Universitet, og Nicolai Ravn Andersen har gennemført en del af sit studium i Oregon i det nordvestlige USA.

”Der er tale om to nøglemedarbejdere, som har været i Blue Capital siden deres studietid. De har et indgående kendskab til virksomheden, til vores investorer og til vores samarbejdspartnere, fx i detailhandlen. Derfor har det været naturligt at tilbyde dem at blive medejere,” siger Martin Kibsgaard Jensen.

Siden etableringen i 2010 har Blue Capital udbudt 111 ejendomsprojekter over hele landet til en samlet værdi af næsten 3,5 milliarder kr. Projektejendommene er ejet af flere end 550 investorer, og 40 procent af dem har investeret i mindst to projekter udbudt af Blue Capital.

”Gennem mine 12 år i virksomheden har jeg set, hvordan der hver dag bliver arbejdet hårdt og målrettet for at kunne tilbyde attraktive ejendomsprojekter og optimere de eksisterende projekter til gavn for investorerne. Som medarbejder bliver man mødt med stor tillid, og her er et godt samarbejde. Jeg er stolt over at blive en endnu mere integreret del af Blue Capital,” siger Jonas Frøslev, direktør og ny partner.

”Det er en ære at få en endnu større rolle i en virksomhed, som konstant vokser i kraft af nye ejendomsprojekter, og som har opbygget en position som en førende udbyder af investeringsejendomme. Det gælder ikke mindst de senere år, hvor det er lykkedes at udvikle nye projekter, selv om renteniveauet har udfordret ejendomsbranchen,” siger Nicolai Ravn Andersen, investeringschef og ny partner.

Blue Capital samarbejder bl.a. med dagligvarekoncerner som Rema1000, Salling Group og Coop, med detailkæder som Elgiganten, jem & fix, Jysk og thansen samt med fastfoodkæderne Burger King og Sunset Boulevard. Når kæderne er lejere i ejendomme udbudt af BlueCapital, undgår de at binde kapital i mursten. Dermed får de frigjort penge til fx at effektivisere it-systemer, drift, lagre og indretningen af butikkerne.

Investorer i Blue Capital bliver medejere af ejendomme med et eller flere lejemål med økonomisk solide lejere, der har indgået lange, uopsigelige lejekontrakter på 10-15 år. Desuden bliver lejen automatisk reguleret med inflationen.

Sideløbende med væksten i ejendomsprojekter er administrationsafdelingen i Blue Capital også vokset de senere år. Virksomheden har i dag 11 medarbejdere på Marselis Tværvej i Aarhus.

Direktør Jonas Frøslev er nu også partner i Blue Capital.

20. november 2024

forside

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ? Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op? Lee Earl , Rambøll
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 28. november 2024

Klokken 09.00 - 13.05

på DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Om 7 Dage

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Relaterede konferencer

Om 7 Dage

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ? Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens. Graeme Stewart , Rambøll Lee Earl , Rambøll
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op? Lee Earl , Rambøll
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost