Det kommende nationale kyst- og lystfiskercenter forventes at koste 70-75 millioner kr.
Det kommende nationale kyst- og lystfiskercenter opføres mellem rustik industri og moderne byfornyelse på Assens Havn. Centeret er finansieret af A.P. Møller Fonden, Nordea-fonden, staten og Assens Kommune.
Programmet for arkitektkonkurrencen om centret blevet offentliggjort og frem til den 23. februar 2024 kan alle de hold, som ønsker at komme i betragtning i udbudsprocessen melde sig på banen.
Den 13. marts får 4 hold så besked om, at de får mulighed for at byde ind med deres bud på opgaven, og til juni vælger bedømmelseskomitéen, hvem der vinder arkitektkonkurrencen og dermed opgaven.
Lager og logistik - fart på nye muligheder. Konferencen afholdes den 5. september 2024.
- Vi glæder os meget til at se de forskellige teams bud på, hvordan man skaber en sanselig attraktion med rum til leg, fordybelse og refleksion. Et center, som også skal stå som et miljøbevidst vartegn og en institution, som bliver centrum for arbejdet for en bedre fremtid for vores vandnatur”, fortæller formand for bedømmelseskomiteen og borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen.
Kyst- og Lystfiskercenteret i Assens udspringer af den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri, som Assens Kommune er tovholder på.
Opførelsen af Centeret forventes at beløbe sig til 70-75 millioner kr. samt diverse følgeinvesteringer og allerede afholdte udgifter.
Tidsplan for arkitektkonkurrence
- Den 25. januar: Udbudsmaterialet offentliggøres på udbudsportal.
- Den 23. februar: Alle teams, der ønsker at medvirke i udbuddet, giver sig til kende.
- Den 13. marts: De tre teams, som er udvalgt til at kunne komme med forslag til opgaveløsningen offentliggøres.
- Juni 2024: Bedømmelseskomitéen vælger vinderen af arkitektkonkurrencen.