Direktør for Living By Alfa skal stå i spidsen for Urban Land Institute (ULI) i Danmark.
Direktør for Living By Alfa i ejendomsudviklingsselskabet Alfa Development, Jack Renteria, er udnævnt til ny formand for ULI i Danmark. Han overtager posten fra Jesper Bo Hansen, administrerende direktør for Catella Corporate Finance.
- Dette er en stor anerkendelse af Jacks ekspertise, vores virksomhed og det arbejde, Jack udfører i hverdagen med at udvikle nye forretningsområder inden for servicerede boligkoncepter. Med Jack ved roret er jeg sikker på, at ULI Danmark vil markere sig endnu stærkere i den internationale debat om, hvordan ejendomsbranchen kan bidrage til en social og miljømæssig bæredygtig udvikling, siger Andreea Kaiser, stifter og ejer af Alfa Development.
ULI, er verdens ældste og største netværk af fageksperter inden for ejendoms- og byudvikling. Organisationen har i dag 45.000 medlemmer spredt over hele kloden.
Jack Renteria tiltræder som formand for ULI Danmark for en 2-årig periode. Afgående formand, Jesper Bo Hansen, forbliver i ULI Danmarks bestyrelse og ser frem til at støtte Jack og ULIs videre positive udvikling i Danmark.
Kunstig intelligens indenfor byggeriet. Konferencen afholdes den 24. oktober 2023.
- Mit formandskab vil have fokus på at udvide det internationale netværk for vores danske medlemmer. Samtidig vil jeg arbejde for at tiltrække internationalt toneangivende ULI-medlemmer fra hele verden til Danmark med det formål at dele deres nyeste forskning og ekspertise til gavn og glæde for byudviklingen i Danmark. Det kommende ULI C-Change Summit i København den 11. oktober er netop et eksempel på, hvordan førende international forskning og ekspertise i regi af ULI kan trækkes til Danmark, siger Jack Renteria.
Jack Renteria har i Alfa Development blandt andet stået i spidsen for udviklingen af det nye boligkoncept "Living By Alfa" i IrmaByen i Rødovre. Han er uddannet økonom fra University of Waterloo i Canada og Norwegian School of Economics and Business Administration. Før
Ansættelsen hos ALFA Development var han blandt andet ansat som partner og forretningsudviklingschef i arkitektfirmaet 3XN i 11 år.
Første store ULI arrangement i Danmark efter Jacks tiltrædelse bliver et internationalt topmøde - ULIs europæiske C-Change Summit, der finder sted i Dansk Arkitekturcenter, Blox den i dag. Konferencen skal sætte fokus på de barrierer, den europæiske ejendomsbranche møder på vejen mod bæredygtigt byggeri.
- ULI er en respekteret organisation som bliver hørt, når lovgivere og beslutningstagere drøfter tiltag, der skal fremme bæredygtigt byggeri hele vejen fra finansiering til realisering og drift. Det er en stor ære for Danmark, at vi her kan byde velkommen til de europæiske aktører og diskutere udfordringer og muligheder. Klimadagsordenen kommer til at forandre branchen for altid, og der er brug for, at vi sammen definerer de nye spilleregler, siger Jack Renteria.