7 kommuner står til at drive befolkningsvækst i hovedstaden

København og Københavns omegn vil ikke overraskende også i mange år fremover være med til at drive den danske befolkningsvækst. Området vil frem mod år 2040 vokse yderligere, men fremgangen når ikke op på samme tårnhøje niveau som i perioden 2010-2023.

Kontakt

Nordicals

Danmarks Statistik

Det viser den årlige befolkningsstatistik og -fremskrivning fra Danmarks Statistik, som Nordicals har kigget nærmere på med udgangspunkt i hovedstaden.

Konkret viser prognosen, at København By og Københavns omegn frem mod år 2040 står til at vokse med henholdsvis 6,3 procent – svarende til 52.000 personer – og 4,2 procent – svarende til 23.000 nye indbyggere – i perioden 2023-40.

Til sammenligning var byen København med en befolkningsvækst på hele 20,2 procent i perioden 2010-23 den klart med voksende af alle 11 statistiske landsdele, som Danmarks Statistik opererer med, mens Københavns omegn med en vækstprocent på 9,7 procent var den fjerdemest voksende landsdel.

Eller skrevet på en anden måde: Befolkningsvæksten i hovedstaden fortsætter i mange år endnu, men når ifølge fremskrivningen fra Danmarks Statistik ikke at komme op på samme tårnhøje niveau som i perioden 2010-23.

Til sammenligning forventes det samlede indbyggertal i Danmark at stige med 4,6 procent – svarende til 274.000 personer – til 6.207.000 indbyggere i 2040, viser prognosen.

Her forventes befolkningsvæksten i København

Zoomer vi i første omgang ind på byen København, som i Danmarks Statistiks opgørelse består af kommunerne Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby, så er der forskel på, hvor indbyggervæksten estimeres at ske.

Den vigtigste udvikling frem mod år 2040 kommer ifølge fremskrivningen til at ske i Københavns Kommune, som både er den klart folkerigeste og geografisk største af de fire kommuner. Således står Københavns Kommune over for en indbyggerfremgang på 8,4 procent – svarende til 55.000 personer – til 708.000 indbyggere i 2040.

Omvendt estimeres indbyggertallet på Frederiksberg at dykke med 3,3 procent – svarende til 3.500 personer – til 101.000 indbyggere.

I Dragør vil befolkningen stige med 4,3 procent fra 14.609 til 15.234 personer frem til 2040.

I Tårnby kan der ventes et lille fald i befolkningen på 0,3 procent fra 43.042 til 42.924 personer i samme periode.

Analysen af befolkningsudviklingen i København – og løftet til et generelt, nationalt niveau – kan underbygges af mange faktorer, som i forskellige grader påvirker, hvor, hvordan og hvorfor folk bosætter sig, som de gør. Boligpriser, lejeniveauer, boligmasse, boligtyper, boligbehov, boligbyrde, privatøkonomi, lånevilkår, betalingsvillighed, livsstadier, flyttebalance og -mønstre, arbejdspladser, nye individuelle behov og ønsker samt moderne, ændrede strukturerer og med blandt andet flere enlige er blandt vigtige faktorer.

Kommuner og professionelle aktører på tværs af ejendomsbranchen holder desuden skarpt øje med potentielt gode udviklings- og investeringsmuligheder inden for udvikling af helt ny byområder, herunder konvertering fra for eksempel erhverv til boliger. Projekter giver både potentielle beboer, ejendoms- og byudviklere og ikke mindst investorer flere muligheder, som i sidste ende kan være afgørende for befolkningsudviklingen.

Seks kommuner driver væksten rundt om København

Mens det ikke overraskende er Københavns Kommune, der forventeligt fortsat kommer til at drive befolkningsfremgangen i selve byen København i mange år fremover, peger prognosen på, at særligt 5 kommuner ud af de 13 kommuner i Københavns omegn bliver vækstmotorer.

Det drejer sig om:

Høje-Taastrup (med et vækstestimat på 14,6 procent)
Rødovre (med et vækstestimat på 12,4 procent)
Brøndby (med et vækstestimat på 8,2 procent)
Glostrup (med et vækstestimat på 7,6 procent)
Ballerup (med et vækstestimat på 7,0 procent)

Kun Gentofte og Albertslund står til en befolkningsnedgang – på henholdsvis 4,6 procent og 4,4 procent.

Zoomer vi ud fra København og Københavns omegn og kigger på Region Hovedstaden, som udgøres af de to områder samt Nordsjælland og Bornholm, viser prognosen en samlet indbyggervækst på 5,0 procent frem mod 2040. Således står Region Hovedstaden kun til at blive overgået af Region Midtjylland med et vækstestimat på 8,5 procent i 17-årsperioden fra 1. januar 2023 til 1. januar 2040.

Befolkningsfremskrivning 2023-40: Landsdel Byen København
2023 2040 Forskel i indbyggertal Ændringsprocent

København 653.664 708.259 54.595 8,4
Frederiksberg 104.664 101.166 -3.498 -3,3

22. marts 2024

forside

Højhusbyggeri - projekter og løsninger KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Julian Chen , Head of Tall Buildings, Architect MAA, Henning Larsen Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 23. september 2025

Klokken 09.00 - 13.05

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Fakta

Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner.

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Julian Chen , Head of Tall Buildings, Architect MAA, Henning Larsen Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost