Et næsten 500 år gammelt gods Dybvad Gods nær Odder, hvor ejerrækken kan spores helt tilbage til før Reformationen, er sat til salg.
Kontakt
Boliga
Det skriver Boliga.
Dybvad Gods byder på masser af charme og gamle detaljer. Ejendommen består af 3 bygninger i klassisk stil, med hvidkalkede vægge, sort bindingsværk og røde tegltage. Omgivet af 60.500 kvm jord finder man både skov, eng, en lille park med egen sø og en rislende bæk.
Indtil midten af 1900-tallet kunne man også beundre de gamle avlsbygninger, som blev erstattet af nyere bygninger, men den oprindelige stemning og velbevarede 1700-tals arkitektur er stadig intakt.
Selve boligen rummer 536 kvm og er fordelt på blandt andet 4 stuer og 6 værelser. Derudover er der masser af plads i de store udbygninger som stalde og værksteder, hvilket giver mulighed for at kombinere bolig og erhverv.
Godset ligger tilbagetrukket og fredeligt, men stadig tæt på dagligdagens fornødenheder i Odder, kun en kort køretur væk.
Prisen er 9,8 millioner kr.