Det fynske ejendomsudviklingsselskab Proximus har indgået aftale om at erhverve projektet Damhusparken, det tidligere Damhus Tivoli. Projektet er tegnet af Gröning Arkitekter. Byggeriet sættes i gang i 1. halvår 2016.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Proximus
Administrerende direktør
Jes J. Petersen
E: jes@proximus.dk
Rødovre kommune har på et byrådsmøde den 15. december 2015 godkendt en ny lokalplan, der muliggør opførelsen af 5.760 kvm rækkehuse og ejerlejligheder langs Auroravej på grunden, der mod øst er afgrænset af Damhus Søen. Proximus forventer at byggeriet kan starte i 1. halvår af 2016.
- Det er vores opfattelse, at grunden har Rødovres ubetinget bedste beliggenhed og vi ser frem til i samarbejde med Rødovre Kommune og Gröning Arkitekter Aps at lave et meget spændende projekt. En beliggenhed som denne fortjener et arkitektonisk flot byggeri, udtaler Kenneth Henningsen, som er Udviklingsdirektør i Proximus.
NB! Rødovre investerer 11 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. april 2015.
Han påpeger, at Rødovre Kommunes visioner om at bevare Damhuskroen, samt omlægningen af Damhus Torv passer fint med udviklingsselskabets planer for grunden, hvor der skal skabes et nyt grønt område med bedre adgang til søen.
- Det bliver meget attraktive boliger, som vi planlægger at sælge som ejerboliger. Vi har på nuværende tidspunkt ikke bestemt hvorvidt salg skal foretages på projektstadiet i løbet af 2016, eller om vi vil vente med at sælge indtil boligerne er indflytningsklare, formentlig i starten af 2017, siger investeringsdirektør i Proximus, Jens Knudsen.
Den nye lokalplan har godkendt opførelsen af 50 boliger, som ud mod Auroravej opføres i 2-3 etager, mens den højeste bygning nærmest Damhuskroen vil blive 6 etager. Byggeriet forventes opført i et moderne - men afdæmpet - design og materialevalg, ligesom der vil blive lagt vægt på, at parken laves til et tiltalende grønt område og et kreativt frirum, således at den nye bebyggelse passer ind i området.