Profil fra ejendomsbranchen skal hjælpe Hotel- og Restaurantskolen med skolebyggeri til 600 millioner

Direktør og partner i Propreco, Rasmus Meyhoff, er indtrådt i Hotel- og Restaurantskolens bestyrelse, hvor han bl.a. skal bidrage med sin store erfaring inden for byggeprojekter og ejendomsudvikling.

Kontakt

Hotel- og Restaurantskolen

Konkret skal Rasmus Meyhoff give input i forbindelse med det forestående byggeri af den nye Hotel- og Restaurantskolen. Han har været aktiv inden for byggeri og ejendomsudvikling siden 2006 of hans erfaring spænder bredt fra mindre bygge- og ejendomsprojekter til komplekse byggerier og byudviklingsprojekter samt asset management inden for ejendomsbranchen.

Med sine byggetekniske kompetencer og omfattende erfaring inden for ejendomsudvikling og projektledelse bringer Rasmus Meyhoff værdifuld viden og erfaring til skolens bestyrelse, inden skolen begynder byggeriet af en ny værkstedsbaseret skole og gastronomisk campus i København.

”Rasmus er en stor kapacitet, og hans profil er den helt rette til at hjælpe os i den kommende tid. Et byggeprojekt af den størrelse, vi står over for, fører mange vigtige beslutninger med sig, og vi får brug for al den vejledning, vi kan trække på for at sikre, at vi får en ny skole i verdensklasse – og at vi tager den bedst mulige vej derhen,” forklarer bestyrelsesformand Peter Lykke Nielsen.

Rasmus Meyhoff har stået i spidsen for en række store projekter, herunder etableringen af det nye Herlev Bymidte – et stort og blandet byggeri på mere end 55.000 kvm. Han har tidligere arbejdet som Director of Operations & Development hos NREP og er i dag direktør og partner hos ejendomsvirksomheden Propreco.

"Jeg ser virkelig frem til at engagere mig i bestyrelsesarbejdet og støtte tilblivelsen af en fantastisk skole og campus til og omkring Hotel- og Restaurantskolen. Jeg håber, at min erfaring og faglighed kan bidrage til at sikre skolen de bedst mulige fysiske rammer for gastronomisk udfoldelse og læring," siger Rasmus Meyhoff.

600 millioner kr. byggeri forventes færdigt i 2028

Planerne for det nye skolebyggeri, der har PensionDanmark som bygherre, blev offentliggjort i september 2024 og støttes bl.a. af Nordea-fonden, der bidrager med 266 millioner kr. Det samlede budget er på 600 millioner kr., og med fondens støtte er byggeriet fuldt finansieret.

Den nye skole bygges på et mindre område af skolens nuværende areal, mens PensionDanmark vil forvandle det resterende areal til familie-, ungdoms- og studieboliger og et gastronomisk campusmiljø, der kan samle elever, lokale og branchens ildsjæle.

“Skolen går en banebrydende fremtid i møde, og vi glæder os til at have et bestyrelsesmedlem som Rasmus ombord gennem projektet. Jeg er overbevist om, at hans store erfaring og indsigt inden for bygge- og ejendomsbranchen bliver en stor gevinst, når vi tager de næste skridt mod at realisere vores vision for fremtidens skole og gastronomiske campus,” forklarer direktør Søren Kristensen.

Byggeriets størrelse: Den nye skole har et areal på 15.000 kvm + kælder. Derudover udvikles et campusområde med blandt andet ca. 300 studieboliger i de nuværende røde bygninger.

Den nye skole forventes at stå klar i 2028.

Læs mere om byggeriet på projektsiden: hrs.dk/nyskole

20. december 2024

forside

Højhusbyggeri - projekter og løsninger KURSUS

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Julian Chen , Head of Tall Buildings, Architect MAA, Henning Larsen Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost

Afholdes 23. september 2025

Klokken 09.00 - 13.05

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Højhusbyggeriet boomer i Danmark for tiden. Højhuse kan ud over at være vartegn for byen også være en del af løsningen for de store byer, der har problemer med pladsmangel, samtidig med at flere og flere mennesker ønsker at bo i centrum.

Højhuse kan være en bæredygtig løsning, når flere mennesker udnytter fælles faciliteter og dermed sparer ressourcer. Samtidig vil nye forbedrede byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker gøre det muligt at bygge stadigt højere i fremtiden.

Der er en række tekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til den øgede belastning, når man bygger i højden.

Under selve byggeriet er der logistiske udfordringer i forbindelse med lodret transport af materialer og mandskab, og der er også skærpede sikkerhedskrav. De rigtige løsninger sikrer bygherren en god businesscase og et fleksibelt byggeri.

Bygningen skal konstrueres, så man ikke mærker svingninger, når man opholder sig i den, samtidig med at man skaber mindst mulig turbulens omkring bygningen. Analyser af vindkomfort er de senere år kommet langt mere i fokus hos kommuner, politikere, arkitekter og bygherrer ved byplanlægning og højhusbyggerier, på samme måde som diagrammer for sollys og skygge længe har været standard. Årsagerne er, at der bliver bygget mere i højden og på vindudsatte områder, f.eks. ved havneområder som Aarhus Ø og Nordhavn i København.

Desuden er der udviklet it-løsninger i form af såkaldte CFD-programmer, som gør det meget lettere at kortlægge vind og opstille forslag til løsninger og forbedringer tidligt i processen med byplanlægning og byggeri. Man er særligt opmærksom omkring høje huse, fordi der ofte skabes turbulens, og vinden trækkes ned fra højere luftlag.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Træbyggeri i stor skala - erfaringer og krav

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Disponering af højhuse: konstruktioner og installationer Strukturelle systemer og konstruktioner af højhuse. Forskellige løsningsmodeller, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker. Begrænsninger i konstruktioner og midlertidige konstruktioner. Placering af tekniske installationer alt efter bl.a. bygningens højde. Lodrette installationer. Vertikal transport under og efter byggeriet. Kældre og parkering. Fejlminimering i repetitivt byggeri. Julian Chen , Head of Tall Buildings, Architect MAA, Henning Larsen Lee Earl , Rambøll
10.00	Undergrund og område: påvirkningen af byggeriet Undergrunden. Bygningens form og undergrundens bæreevne. Påvirkning af naboområder i byggefasen og naboområders påvirkning af bygningen.
10.25	Brandtekniske udfordringer ved højhusbyggeri Der er en række brandtekniske forhold, som er væsentlig anderledes ved højhusbyggeri sammenlignet med andet byggeri. Der skal tages forholdsregler i forbindelse med skærpede brandkrav og ændringer i bygningsreglement 18 i forhold til BR15. Tekniske installationer for brandsikkerhed, brandtrapper og udsugningsskakter.
10.50	Højhuse i træ Højhuse af træ eller kombinationsløsninger, hvor træ indgår som et væsentligt konstruktionselement, er ikke helt ualmindeligt i blandt andet Norge og Sverige. Erfaringer fra udlandet kan sagtens overføres til Danmark og konceptet er nu også på vej her til landet. Hvad er fordelene og mulighederne ved at bygge højhuse i træ, og hvad er de tekniske, og ikke mindst brandtekniske, udfordringer og krav? Hvor stor er interessen for at bygge højhuse i træ?
11.15	Kaffepause
11.45	Facadeteknik Tekniske muligheder i forbindelse med formgivning og detaljering af facader i højhuse.
12.10	Vindkomfort og vindlast Belastningen af bygningen (vind og evt. vandret masselast). Vindkomfort og vindlast. Turbulens omkring bygningen. Hvordan minimerer man vind omkring bygningen? Afværgeforanstaltninger. Komfort på altaner. Facadedesign som kan afhjælpe vindturbulens.
12.35	Er højhusbyggeri fremtiden? Højhuse forbinder man ofte med udlandet, men også i Danmark er flere og flere højhuse begyndt at skyde i vejret. Med et højhus kan flere mennesker bo på et tættere område, og det kan dermed være med til at afhjælpe den stigende boligmangel i København. Hvilke andre fordele er der ved højhusbyggeri, og hvorfor er det en god idé at bygge højhuse? Hvad betyder det for bæredygtigheden og energiforbruget, når flere mennesker benytter fælles faciliteter? Vil vi se flere højhuse i fremtiden, og hvor vil de skyde op?
13.00	Spørgsmål og afslutning
13.05	Frokost