Et lokalplanforslag for 29.000 kvm boliger på Aarhus Ø kan være på vej i høring.
Prime Office vandt i 2021 udbudet af 2 byggefelter mellem Dagmar Petersens Gade og Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø med mulighed for 29.000 kvm boligbyggeri, der skal rumme 300 lejligheder. I alt investerer Prime Office 1 milliarder kr. i projektet,
- Vi bygger til os selv, og vi laver ikke spekulationsbyggerier eller projektsalg med hurtig profit og videresalg for øje. Vi er dokumenterede langsigtede investorer og vi er ejere i årevis. Det er vores enkle forretningsfilosofi at udleje boliger, udtalte administrerende direktør i Prime Office, direktør Mogens Møller, da selskabet i maj 2021 kunne offentliggøre, at man havde vundet udbuddet.
Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 11. januar 2023.
Prime Office har udviklet projektet, som efter planen skal opføres af Aarsleff, i samarbejde med Suder+Lassen Architects, Concept, RumVirke og Pax Architects.
Aarhus Kommune har en betinget købsaftale med Prime Office om de 2 byggefelter, og i dag, den 10. oktober 2022, skal Magistraten behandle et lokalplanforslag for projektet. Planen muliggør 2 boligkarréer med op til henholdsvis 14.000 og 15.000 kvm med erhverv i stueetagerne.
Mod Bernhardt Jensens Boulevard kan der bygges i op til 9 etager og mod Dagmar Petersens Gade op til 6 etager. Øverste etage må alene udgøres af tagterrasse med let konstruktion. Bebyggelsen derimellem må trappe jævnt op fra 6 til 8 etager, fremgår det af lokalplanforslaget.