Helsingør Kommune har sat 9 grunde på mellem 1.500 og 25.000 kvm til salg. Grundene er blandt andet udlagt til industri, lager- og værksteds-, produktions eller entreprenørvirksomhed. Derudover har kommunen en enkelt grund i Ålsgårde til salg, hvor der kan opføres 16 boliger.
Helsingør Kommune har sat 7 erhvervsgrunde i Espergærde samt en 3.600 kvm stor grund i Hornbæk og en 25.000 kvm stor grund i Helsingør til salg.
Den 25.000 kvm store grund på Gurrevej 197 og Gurrevej 193D i Helsingør må benyttes til entreprenør- og oplagsvirksomhed, lettere produktions- og værkstedsvirksomhed, herunder lager, service, showroom og forretningsvirksomhed og en enkelt bolig i tilknytning til den på gældende virksomhed. En del af arealet må i henhold til lokalplanen alene anvendes til offentligt grønt område, mens det bebyggede areal maksimalt må udgøre 40 procent af grundarealet. Grunden er sat til salg med en vejledende pris på 7,5 millioner kr.
NB! Logistik- og industriejendomme. Konferencen afholdes d. 30. januar 2019.
Kommunen har samtidig en 5.300 kvm stor grund på Møllevej 13 i Ålsgårde til salg. Her kan der opføres 16 boliger fordelt på 5.300 kvm. Ejendommen sælges til højestbydende og udbydes med en prisindikation på 7,2 millioner kr., og købstilbud skal afleveres til inden den 5. oktober 2018 klokken 12.
Læs mere om de 9 erhvervsgrunde her, og læs mere om boligprojektgrunden i Ålsgårde her.