Den blot 30-årige ejendomsmatador Ian Winther-Høiland har sat sin 404 kvm store palævilla på Strandhøjsvej i Charlottenlund til salg for 37 millioner kr.
Kontakt
Home Charlottenlund
v. Arne Skafdrup
E: charlottenlund@home.dk
Ian Winther-Høiland, der blandt andet står bag administrationsselskabet Ejendomsvisioner, har netop sendt sin villa på Strandhøjsvej i Charlottenlund på markedet. Villaen er til sat salg hos Home Charlottenlund. Det skriver Boliga.
Villaen er blandt de 10 dyreste, der netop nu er udbudt offentligt til salg i landet. Den er ifølge Home Charlottenlund opført i 1889 og ligger på en 1.064 kvm stor grund. Foruden de 404 kvm bolig rummer villaen 30 kvm kælder og en 35 kvm garage.
NB! Københavns boligmarked 2019-2029. Konferencen afholdes d. 24. januar 2019.
- Nuværende ejer har brugt de seneste 2 år på en gennemgribende renovering af ejendommen, og her er kun brugt de bedste materialer såsom karnapper og tagrender i kobber, nye koblede vinduer fra Bøjsø og massive egetræsgulve i hele huset med gulvvarme, skriver Home Charlottenlund i salgsopstillingen, hvor det videre fremgår, at taget er skiftet i 2018.
Ian Winther-Høilands ejendomsaktiviteter styres fra holdingselskabet IWH Holding, der har 8 selskaber under sig. IWH Holding kom ud af 2017 med et overskud efter skat på 9,9 millioner kr. mod 13,7 millioner kr. året før.
Se Ian Winther-Høilands palævilla her.