DanCenter har per 1. januar 2018 købt Admiral Strand Feriehuse, der har 700 feriehuse og kontorer i Lønne, Henne, Blåvand, Hune/Blokhus og på Fanø.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
DanCenter
Administrerende direktør
Steen Seitner
T: +45 7217 8050
DanCenter, der er en af Danmarks største turismevirksomheder, har massiv vækst i efterspørgslen og udvider nu porteføljen med købet af Admiral Strand Feriehuse. Købet betyder, at DanCenter under paraplyen af de 3 brands DanCenter, Danland og Admiral Strand nu tilsammen kommer til at udleje 8.200 feriehuse og ferielejligheder i Danmark.
NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 29. august 2018.
- I et meget konkurrencepræget marked, hvor digitalisering, distribution og internationalisering er nøgleord gør volumen og udvalg en afgørende forskel. Særligt på Vestkysten har DanCenter længe haft stor succes og været på udkig efter det rigtige supplement til den eksisterende husmasse, siger administrerende direktør i DanCenter, Steen Seitner.
Admiral Strand Feriehuse udlejer i dag 700 feriehuse og vil fortsætte under eget navn og som et selvstændigt selskab. Der er ingen planer om lukning af kontorer, idet den fysiske tilstedeværelse med lokalkontorer er kernen i begge selskabers strategi om at være tæt på både feriegæster og husejere.
- Kunderne vil derfor ikke opleve forskel, ligesom det er de samme kendte ansigter og medarbejdere, der vil have den vigtige daglige dialog med husejerne – det er en stor glæde, at Jette og Jesper Selvejer fortsætter deres virke i Admiral Strand, fortæller CEO i DanCenter, Steen Seitner.
NB! Jylland: Juridisk Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 19. september 2018.
Steen Seitner fortæller yderligere, at ”Admiral Strand Feriehuse vil drage fordel af det salgs- og distributionsnetværk, som DanCenter er besiddelse af i Tyskland og som er del af tilhørsforholdet i @Leisure Vacation Rentals”.
DanCenter er Danmarks næststørste udlejer af ferieboliger. Brands’ene DanCenter, Stugsommar, Admiral Strand Feriehuse og de 28 Danland feriecentre har tilsammen 10.700 feriehuse og ferielejligheder i Skandinavien og Nordtyskland, DanCenter er en del af Hollandske Leisure, der er en af Europas ledende virksomheder inden for udlejning af ferieboliger.