CapMan Nordic Property Income Fund har købt en 4.600 kvm stor industriejendom i Brabrand.
CapMan Nordic Property Income Fund (ikke-UCITS) har købt en 4.600 kvm stor industriejendom på Sintrupvej 17-19 i Brabrand. Købet er faciliteret i samarbejde med Rubik Properties.
CapMan vil nu gøre ejendommen mere bæredygtig ved at investere i energibesparende foranstaltninger, og ejendommen skal efter planen certificeres.
- Det aarhusianske marked for lette industriejendomme oplever stor efterspørgsel, og denne velbeliggende og funktionelle ejendom er ideelt placeret til at drage fordel af dette, udtaler Peter Gill, Partner, Head of CapMan Real Estate Denmark.
Sælger er Hermod Ejendomme, som ifølge tingbogen købte ejendommen for 11 millioner kr. i slutningen af 2010. Ejendommen er udlejet til blandt andet Aarhus Kommunes Hjælpemiddelcenter på en lang aftale.
Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. januar 2023.
CapMan Nordic Property Income Fund er en ikke-UCITS aktiv åben fond, der udlodder minimum 75 procent af sit årlige realiserede overskud til sine andelsejere.
Fonden fokuserer på stabile indkomstskabende ejendomme såsom lette industri- og lagerejendomme, moderne kontorer, nødvendighedsdrevne detailaktiver og nicheejendomme i boligsektoren i nordiske byer. Fonden accepterer nye tegninger på kvartalsbasis og sigter mod et årligt nettoafkast på 7 procent.
CapMan Real Estate forvalter i øjeblikket ejendomme for 33,5 milliarder kr., og ejendomsholdet omfatter over 65 ejendomsmæglere placeret i Helsinki, Stockholm, København, Oslo og London.