Den fynske familieejede ejendomskoncern Barfoed Group igangsætter med byggestart i august 2018 første etape af byens største bydelsprojekt med en ejer, hvor der i næste etape opføres 20.000 kvm bolig- og erhvervslejemål til egen portefølje til en værdi af 475 -500 mlliioner kr.
Kontakt
Barfoed Group
Koncerndirektør
Frederik Barfoed
T: +45 4045 2644
E: fb@barfoedgroup.dk
Barfoed Group opførte i 2010 de første 188 lejeboliger på Munkebjerg Park, der har været fuldt udlejet siden færdiggørelsen. Odense Kommune har netop vedtaget en ny lokalplan for Munkebjerg Park, der samlet set giver Barfoed Group muligheder for yderligere 65.000 kvm byggeret svarende til 15.000 kmv erhverv som kontor, dagligvarer, fitness, detail, hotel, børnehave og vuggestue.
- Vi har sammen med dygtige rådgivere og Odense Kommune arbejdet længe på denne lokalplan og hele udviklingen af området og bydelen, og det er for Barfoed Group en stor opgave, som vi glæder meget til at komme i gang med, siger koncerndirektør Frederik Barfoed.
De resterende 50.000 kvm vil blive moderne lejeboliger i alle størrelser. Der opføres både familielejligheder, ungdomsboliger og byhuse, så der skabes en varieret og levende bydel for områdets beboere. Grunden er 125.000 kvm, så bebyggelsesprocenten er 60 procent.
- Vi bygger til os selv, og kvalitet og passion i byggerierne er vigtige elementer for os, og vi vil på Munkebjerg Park tilføre byen og vores kommende beboere en bydel, hvor vores passion og glæde ved at opføre dette gerne skulle smitte af på de beboere som flytter ind i området. Vi har valgt en anden retning i forhold til de mange andre byggerier, som i disse år opføres i Odense Kommune, hvor man mange steder bygger ekstremt tæt og i en til tider meget ordinær arkitektur uden meget sjæl og passion fra bygherren, siger Frederik Barfoed.
Byggeriet forventes opført etapevis over de kommende 4-5 år og hele bebyggelsen vil blive i alt 75.000 kvm og have en samlet værdi på mellem 1,6-1,7 milliarder kr. og vil derfor blive koncernens største ejendomskompleks i porteføljen.
Munkebjerg Park er med sin beliggenhed i Odense M nabo til Syddansk Universitet, Forskerparken, EUC Lillebælt, Syddansk Erhvervsskole og det nye supersygehus (OUH) med flere. Området har ifølge Frederik Barfoed et stort behov for alle typer lejeboliger, da mere end 60.000 mennesker vil bo og arbejde i området til daglig. Det er vigtigt for Barfoed Group, at hele området får et parklignende præg, så boligerne bliver opført i et miljø med nem adgang til fredskov og egne fritidsarealer.
NB! Boligbyggeri i Odense til 24 milliarder. Konferencen afholdes d. 17. januar 2019.
- Jeg tror personligt meget på, at fremtidens lejeboliger bla skal indeholde gode rummelige altaner samt nem adgang til grønne områder med adgang til aktiviteter og rekreativt udemiljø, så man får lyst til at være der. Derfor anlægger vi blandt andet en sø mere med terrasser langs søen og en masse gratis muligheder for vores beboere, så de på Munkebjerg Park kan leve et aktivt udeliv lige uden for deres hoveddør, siger Frederik Barfoed.
Der bliver bygget videre på den ”grønne kile” i området, hvor tankerne omkring et aktivt udeliv er i fokus, og der er i dag kunststof boldbaner, udendørs fitness maskiner til beboerne, men i næste etape udvides dette med tennisbane, legepladser og den nye kunstigt anlagte sø og fælles terrasser. Der er i dag en delebilsordning på området, som beboerne efter behov kan leje og Letbanen kommer også i gå afstand til Munkebjerg Park.
Boliger - Munkebjerg Park
Barfoed Group opfører nu de næste 145 boliger på området, som fordeles mellem 2-, 3- og 4-værelses lejligheder, hvor blandt andet penthouselejlighederne får store tagterrasser og gaspejse blot for at nævne nogle af detaljerne i byggeriet. Boligerne bliver opført i alle størrelser fra 60 kvm og nogle få helt op 160 kvm, dog vil størstedelen af boligerne blive mellem 80-110 kvm.
Den nye lokalplan vil tilføre området 7-800 nye boliger i op til 10 etager. Boligerne vil blive bygget i høj bygningsmæssig kvalitet med en spændende indretning, og det er vores mål, at boligerne skal henvende sig til unge som ældre. Der vil til de fleste boliger være minimum 2 store altaner, og nogle af boligerne vil få både 3 og 4 altaner samt store tagterrasser. Barfoed Group og arkitekten har haft stor fokus på at skabe flotte facader, som skal understøtte områdets kvalitet og udtryk.
Boligerne er derfor størrelsesmæssigt tilpasset til både beskæftigede i området, studerende og ældre, der ønsker at forblive i nærområdet.
Munkebjerg Business Park
Der opføres i næste etape 6.500 kvm kontor og dagligvareforretning på det meget synlige hjørne mellem Niels Bohrs Alle og Munkebjergvej og ejendommens lejere får stor synlighed på denne placering samt nem adgang til både E20 og Odense City. Interessen for erhvervslejemålene er meget stor, og der forhandles pt omkring udlejning af kontorlejemålene og dagligvarelejemålet til meget stærke lejere, som på alle måder vil signalere og understrege styrken i området for de virksomheder, der placerer sig her.
Der vil blive anlagt et stort antal P-pladser på terræn samt underjordisk P-anlæg. Navnene på erhvervsdelens nye lejere vil blive offentliggjort hen over sommeren, hvor det forventes at det meste af arealet er udlejet inden byggestart. De resterende 8.000 kvm til erhverv udvikles efter behov over de kommende år til ovennævnte formål.
Både bolig- og erhvervsdelen tegnes af arkitektfirmaet Juul & Frost, som Barfoed Group gennem mange år har haft et tæt samarbejde med.