Det første færdige stykke af udbygningen af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest åbnede den 25. juni. Det drejer sig om den 3 km. lange delstrækning mellem Fløng og Hedelandsvej, der nu står klar med 4 kørespor i hver retning.
Kontakt
Vejdirektoratet
Yderligere oplysninger:
Vejdirektoratet
www.vejdirektoratet.dk
Åbningen af strækningen sker over et år hurtigere end planlagt. Strækningen er meget belastet i myldretiden, og de ekstra spor vil give et gevaldigt løft i fremkommeligheden.
Asfaltarbejdet er i fuld gang på den øvrige del af udbygningen. Næste delstrækning fra Hedelandsvej til Vindingevej åbner den 9. juli med 3 kørespor i hver retning.
Derefter fortsætter arbejderne videre uden om Roskilde på delstrækningen Vindingevej-Ringstedvej.
Hele den 11 km. lange udbygning ventes at stå klar i starten af august, inden sommerferien slutter. Vejdirektoratet holder efter aftale med Roskilde Kommune en pause på det store broarbejde ved Køgevej i slutningen af juni og begyndelsen af juli.
Gennem de senere år er trafikken på de overordnede veje i hovedstadsområdet vokset mærkbart. Det gælder også trafikken på Holbækmotorvejen, hvor trafikken siden år 2000 er steget med ca. 30 procent.
Der kører i dag imod 70.000 bilister i døgnet. Det har givet store køproblemer i myldretiderne.
Derfor bliver motorvejen udbygget fra 4 til 8 spor igennem Fløng mellem Baldersbrønde og Hedelandsvej, og fra 4 til 6 spor på den øvrige strækning mellem Hedelandsvej og Roskilde Vest
I forbindelse med motorvejsudvidelsen rejses 6 km støjskærme, som skal supplere en del af de eksisterende støjskærme, der bevares. Desuden kommer der støjdæmpende asfalt på hele strækningen.
Prisen for hele udbygningen er ca. 2,2 mia. kr.
Hør om det sidste nye omkring udvikling og investeringer i Roskilde:
ByensEjendom afholder den 5. september 2012 en konference om "Udvikling og investeringer i Roskilde".