Høje-Taastrup Kommune vil med et lokalplanforslag bane vejen for omdannelse af de 4.600 kvm store fabriksbygninger fra den gamle kaffesurrogatfabrik, Danmark. Dertil kommer muligheden for 6.000 kvm nybyggeri på den gamle industrigrund.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Høje-Taastrup Kommune
Teknik- og Miljøcenter
T: +45 4359 1000
E: tmc@htk.dk
De bevaringsværdige fabriksbygninger skal rumme nye aktiviteter og muligheder indenfor kultur, service, liberale erhverv, kontor, fritidsformål, faciliteter for iværksættere, hotelvirksomhed samt offentlige service.
Samtidig skabes der mulighed for en etageboligbebyggelse på 6000 kvm, der både ligger nær ved stationen og det regionale fritidsområde, Hedeland. Den nye bebyggelse skal udformes, så de bevaringsværdige bygninger stadig kan ses fra Hovedgaden, blandt andet ved etablering af en pladsdannelse ud til Hovedgaden.
NB! Byudvikling for 25 milliarder i Roskilde. Seminaret afholdes d. 16. juni 2015.
De nye rammebestemmelser fastlægger desuden den maksimale bebyggelsesprocent til 85 procent og giver mulighed for bebyggelse i 3-5 etager med en maksimal bygningshøjde på 17 meter.
Kaffesurrogatfabrikken Danmark blev grundlagt i 1902. De nuværende bygninger er opført i 1932, 1938 og 1948 efter, at den første fabrik var brændt. Kaffesurrogatfabrikken lukkede i 1970. Bygningerne og området har siden været brugt til salg og udstilling af autocampere samt til forskellige mindre værksteder. Der er blandt andet tilbygget en værkstedshal på 300 kvm i 1988-89.