DSV begynder mandag den 1. september 2014 at flytte ind i sit nye hovedkontor i Hedehusene. Byggeriet består af 16.000 kvm domicil og af 12.000 kvm logistikterminal.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
DS Flexhal
T: +45 9657 2727
E: ds@ds-flexhal.dk
Entreprenøren DS Flexhal har stået for byggeriet af transport- og logistikfirmaet DSV's nye hovedsæde i Hedehusene. Det er et byggeri på i alt 28.000 kvm, fordelt på 16.000 kvm domicil og 12.000 kvm terminal. Bygningen kommer til at rumme omkring 700 arbejdspladser. Projektet blev igangsat i januar 2013 og er nu indflytningsklar.
Jens Bjørn Andersen, CEO i DSV, glæder sig ifølge Roskilde Dagblad over udsigten til at flytte ind i det nye domicil, som har en god beliggenhed for DSV.
- Infrastrukturen er meget vigtig for en transportvirksomhed som vores. Den nye placering er god, fordi vores biler hurtigt kan komme ud på motorvejsnettet. Samtidig er Hedehusene tæt på Storkøbenhavn og mange af vores kunder på Sjælland, siger Jens Bjørn Andersen til avisen.
NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Styring af bygge- og anlægsprojekter - økonomisk optimering. Konferencen afholdes d. 24. september 2014
- Bygningens design giver den nødvendige fleksibilitet til at kunne rumme fremtidens arbejdsmønstre inklusiv 24/7-arbejdstider og reagere på den komplekse og konstant skiftende verden af transport og logistik. Alle medarbejdere, herunder topledelsen, arbejder i et åbent kontorlandskab, fortæller han videre.
Det 4 etager høje byggeri er tegnet af PLH Arkitekter, som har indarbejdet en række bæredygtige tiltag. På terminalbygningen kan et solcelleanlæg i kombination med et sedumtag både levere strøm til gaffeltrucks og nedbringe energiforbruget til opvarmning af bygningen, samt medvirke til at reducere CO2-udslippet. Facaden er udformet som en intelligent kontrolleret klima- og lysskærm, der sikrer et højt daglysindtag dybt ind i huset.