Lejernes LO og SF i Holstebro vil have genoplivet huslejereguleringen, som byrådet ellers droppede for 7 år siden. Det skyldes, at lejepriserne i de private lejeboliger i Holstebro ifølge Lejernes LO er steget markant de senere år.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer vil Lejernes LO og SF vil have genoplivet huslejereguleringen i Holstebro Kommune. Ole Schunck, der er formand for Lejernes LO i Holstebro, nævner som eksempel 53 lejligheder i Brænderigården, hvor der er varslet en huslejestigning på 11 procent til 950 kroner per kvm.

- Nogle ejere skruer huslejen op på et niveau, som, vi mener, er urimeligt. Det kan de gøre, fordi der ikke længere er huslejeregulering i kommunen, siger han til avisen.

NB! Jylland: Senior- og ældreboliger - udvikling og byggeri. Afholdes d. 23. november 2017.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer stemte SF, Radikale og Socialdemokraterne imod, at boligreguleringsloven blev droppet i 2010. Nu vil SF som en del af valgkampen have reguleringen genindført. Den er kommunens radikale borgmester, H.C. Østerby, dog ikke umiddelbart med på.

- Hvis jeg skal forholde mig til det, skal vi først have lavet en analyse af huslejeniveauet, så vi har et kvalificeret beslutningsgrundlag, siger H.C. Østerby til avisen.

Der bor i alt 58.400 i Holstebro Kommune. Efter en periode med moderat befolkningstilvækst på 80 borgere årligt i perioden fra 2008 til 2015, steg tilvæksten markant i 2016, hvor indbyggertallet i kommunen steg med 460 borgere.

Læs mere af artiklen
Jylland: Senior- og ældreboliger i vækst

Afholdes 23. november 2017

Klokken kl. 09.00 - 12.15

Marselis Hotel…Marselis Hotel Aarhus , Strandvejen 25, 8000 Aarhus C

Tilmeld

Baggrund

Behovet for boliger til ældre og seniorer vil stige voldsomt, når andelen af den ældre del af befolkningen i fremtiden eksploderer. I Aarhus vil der i 2040 være 24.000 flere borgere over 60 år, og 3.000 flere vil lide af en demens-sygdom. Ønsket om højkvalitetsboliger til +65-årige er derfor kraftigt stigende. 

Gruppen af ældre over 65 år er nu på 20 procent af befolkningen og udgør en gruppe på 1,1 millioner personer - en stigning på 250.000 personer på 10 år.  Af dem bor 92 procent i normale boliger, mens kun 8 procent bor i seniorboliger: 35.000 i almene ældreboliger, 37.000 i plejeboliger, 5.000 på plejehjem og 1.000 i beskyttede boliger. Renoveringen og opdateringen af disse er især igangsat de sidste 5 år.
 
Alle frygter fortidens plejehjem og vil i stedet have en funktionel bolig, der tilsvarer et moderne liv - også når mobiliteten bliver mindre.
 
De 65 årige har en restlevetid på 20 år i snit, og de ønsker både at bo og leve godt i hele perioden. Og gerne i bebyggelser eller områder med mange af samme slags. Eksempelvis er der i løbet af de sidste 15 år opstået mere end 100 bofællesskaber for ældre.
 
I +65-gruppen har 400.000 personer millionformue og store pensioner, som de ønsker at anvende på effektive mindre boliger, god mad og oplevelser. Og da det generelt går godt for deres børn, eller samfundet tager sig af dem, så bruger de ældre deres indtægter og opsparing hovedsageligt på sig selv.
 
Når ældre over 65 flytter, er det for 60 procents vedkommende til lejligheder, 30 procent til rækkehuse, mens kun 10 procent flytter til en mindre villa - havearbejdet trækker ikke så meget længere.
 
Langt de fleste på +65 år, der flytter, bliver i samme by eller flytter til en by af samme størrelse. Undtagelsen er dem i de helt små byer eller på landet, de flytter ind til lidt større byer.
 
I storbyer som Aarhus og København udgør de +65 år fortsat kun 10-15 procent, men andelen stiger i takt med, at der nu bygges mindre rækkehuse og lejligheder med elevator og udsigt - gerne til vand eller grønt. Dog er det fortsat i landkommunerne, at de ældre bor, og hvor de udgør omkring 30 procent.
 
Fokus for seniorboligbyggeriet er de 65-74 år. I denne gruppe er 70 procent gift eller samboende, mens 30 procent er enlige, så efterspørgslen for nye senorboliger er 2 store værelser eller 3 værelser. Og især de 400.000 i parforhold har råd til at købe eller leje en god seniorbolig, da det er den gruppe som generelt har den bedste uddannelse og opsparing.
 
I 2025 vil 55 procent af alle ældre have mindst 10 års skolegang, og heraf vil 25 procent have studentereksamen. I dag er tallet 37 procent, heraf 14 procent med studentereksamen.

Med uddannelse følger også højere indkomster og opsparing. De 55 procent vil i snit have tjent 450.000 om året de sidste 20 år, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og mange er rykket op i graderne i deres jobs -  og har derfor kunnet spare store summer op.
 
Indtægterne for +65 årige er også stigende, fordi de bedst uddannede har tradition for at blive ved med at arbejde: I 2016 arbejder 12 procent af de +65-årige, mens tallet i 2001 kun var 7 procent. Det er landmænd, ejendomsfolk, embedsmænd og handelsfolk, der er de 4 store sektorer. Der er naturligvis stor forskel på, hvor mange der arbejder: 20 % arbejder i alderen 65-69 år, 10 % arbejder i alderen 70-74 år,  5 % arbejder i alderen 75-79 og  2 % over 80 år arbejder (landmænd og udlejere af ejendom, som samlet står for 50 % af de gamle i beskæftigelse).
 
Afhængigheden af staten og den aktuelle politik bliver mindre og mindre: I gruppen af 50-75 årige vil statens pensionsudbetalinger kun udgøre 50 procent ved pensionsalderen, mens egen indkomst, afkast og pensionsopsparing vil udgøre de andre 50 procent. Gennemsnitsindtægten for ældre over 65 år er i 2016 på 275.000 kr, som stammer fra både pension, fortsat arbejde og afkast - og den indkomst vil stige i snit for de kommende +65-årige de kommende mange år.
 
Og dermed vil markedet for seniorboliger også vokse kraftigt.

Læs mere om baggrunden

Program

09.00
09.30
09.35 Aarhus Kommune er i gang med at udvikle en handlingsplan for demens, der skal gøre byen til en mere demensvenlig kommune, og byrådet har besluttet, at give sundhedsområdet 3 millioner kr. ekstra i 2017. Samtidig håber man, at Aarhus også får del i de 470 millioner kr., som regeringen har afsat med sin nye nationale demensplan, der består af tre nationale mål og 27 konkrete initiativer, og som blev vedtaget dec. 2016. I Aarhus er det blandt andet planen at bygge et stort demens-venligt hus med 125 boliger ved Lokalcenter Abildgården i Aarhus N. Hvad er behovet for boliger til demente i Aarhus, og hvor planlægger man at bygge dem? Hvilke krav og behov har demente til deres bolig? Hvilke elementer og fokusområder kommer Aarhus Kommunes nye demensplan til at indeholde?

Elisabeth Flindt , Demenschef, Aarhus Kommune

10.00 I fremtiden vil vi se flere seniorer, men også en mere forskelligartet seniorgruppe. Seniorerne bliver i stigende grad mere bevidste om deres boligbehov og stiller større krav til den. Tilslutningen til de traditionelle plejeboliger har været faldende gennem de senere år. Man må derfor gentænke og forny dels plejeboligerne, men også boliger for andre grupper af seniorer. Hvilke behov til boligens indretning og udformning opstår der, når man bliver senior? Og på hvilken måde adskiller de sig fra andre befolkningsgrupper, når det gælder boligens funktioner? Hvordan konverterer man almindelige boliger til boliger for seniorer? Hvordan indretter, segmenterer og målretter man en bolig for seniorer til bestemte seniorgrupper?

Henrik Steen Sørensen , Regionsdirektør, Kuben Management

10.25 Forskning har vist, at veldesignede omgivelser har stor betydning for vores trivsel. Vi lever, helbredes og lærer bedre, når de fysiske rammer giver optimale betingelser for den enkeltes vej mod et godt liv på trods af demenssygdom. De fysiske rammer skal skabe tryghed og trivsel for den enkelte beboer gennem velgennemtænkt arkitektur i en menneskelig skala og med et imødekommende og hjemligt udtryk, samtidig skal der åbnes op for muligheden for at inddrage og støtte den demenssyges familie og nære netværk, som et naturligt led i et trygt miljø omkring borgeren med demens og som hjælp til de pårørende. Målet er at skabe trygge rammer for mennesker med sensorisk og social skrøbelighed og skabe værdi til den svært dementes liv og nære netværk i hjemlige rammer med fokus på overskuelighed, genkendelighed og enkelt struktur, hvor beboerne guides og understøttes til at mestre hverdagslivet. Samtidig skal der skabes rammer om en god og velfungerende arbejdsplads, der understøtter personalets professionelle virke. De ansatte skal kunne samarbejde hensigtsmæssigt med beboerne om hverdagens opgaver og samtidig være med til at skabe de bedste forudsætninger for, at beboerne oplever tryghed og nærvær i et hjemligt miljø.

Rasmus Riis , Projektleder, Friis & Moltke

10.50
11.20 Brabrand Boligforening planlægger i samarbejde med Aarhus Kommune at opføre et 27500 kvm stort 'Generationernes byhus' i 10 etager på Bernhardt Jensens Boulevard i Aarhus Ø. ’Generationernes hus’ understøtter mødet på tværs af generationer og vil bestå af boliger til både unge, familier og seniorer under samme tag ud fra idéen om, at vi trives bedst, hvis de nærmeste naboer har samme livsmønster som os selv, men at det samtidig er givende at møde mennesker i andre faser af livet. Huset skal indeholde 100 plejeboliger, 100 ældreboliger, 40 ungdomsboliger, 40 familieboliger, 24 boliger for mennesker med fysiskhandicap. Budgettet er 380 millioner kr. Hvordan er idéen opstået, og hvordan er Generationernes hus opbygget? Har man planer om at implementere idéen andre steder?

Morten Meldgaard Christensen , Projektleder, Brabrand Boligforening

11.45 I takt med at der bliver flere ældre stiger også gruppen af folk, der gerne vil flytte i seniorbofællesskab. Længere liv og bedre behandlingsformer gør, at flere og flere ældre både kan og vil klare sig selv. Dette kombineret med ændrede familie- og samfundsstrukturer, der delvist skaber fraværende pårørende, kan gøre det attraktivt at flytte sammen med andre seniorer for stadig at have et socialt liv efter endt arbejdsliv. Himmerland Boligforening og foreningen Realdania er gået sammen om at udvikle et seniorbofællesskab på Fyrkildevej i Aalborg Øst. Projektet er tænkt som et eksempelbyggeri, som skal inspirere byggesektoren til, hvordan man kan bygge seniorbofællesskaber også i den almene boligmasse. Der eksisterer i dag mellem 250 og 300 seniorbofællesskaber med 7.000 boliger i Danmark, hvoraf 65% drives af den almene sektor. Undersøgelser viser, at flere end 80.000 ældre overvejer at flytte i seniorbofællesskab, og på landsplan står 8.400 ældre allerede på venteliste. Hvordan starter man et seniorbofællesskab, og hvordan adskiller et seniorbofællesskab sig fra andre bofællesskaber? Hvilke behov er der for seniorbofællesskaber, og vil det stige i fremtiden? Hvordan tackler man de enkelte beboeres skiftende behov med tiden?

Ole Nielsen , Direktør, Himmerland Boligforening

12.10
12.15
09.35 Med den demografiske udvikling vil der blive flere ældre i fremtiden. Samtidig vil vi se større spredning blandt seniorer i ønsker og behov - seniorerne vil i fremtiden være en mindre homogen befolkningsgruppe, hvor nogle vil have behov for let adgang til pleje, mens andre ønsker fritidsaktiviteter med andre seniorer og andre igen ingen af delene. Hvordan vil alle disse forhold påvirke fremtidens boligbyggeri for seniorer? Hvilke typer boliger vil være særligt attraktive for hvilke grupper af seniorer, og hvad er det, de forskellige grupper af seniorer og ældre efterspørger? Leje-, ejer eller parcelhus? Eller plejeboliger, plejehjem, kollektiver eller bofællesskaber for seniorer? Hvad bliver behovet for seniorboliger i fremtiden, og hvor vil de gerne bo?
10.25 Med den demografiske udvikling vil der blive flere ældre i fremtiden. Samtidig vil vi se større spredning blandt seniorer i ønsker og behov - seniorerne vil i fremtiden være en mindre homogen befolkningsgruppe, hvor nogle vil have behov for let adgang til pleje, mens andre ønsker fritidsaktiviteter med andre seniorer og andre igen ingen af delene. Hvordan vil alle disse forhold påvirke fremtidens boligbyggeri for seniorer? Hvilke typer boliger vil være særligt attraktive for hvilke grupper af seniorer? Leje-, ejer eller parcelhus? Eller plejeboliger, plejehjem, kollektiver eller bofællesskaber for seniorer? Hvad bliver behovet for seniorboliger i fremtiden, og hvor vil de gerne bo? Området har traditionelt været præget af offentlige aktører, men kan det være attraktivt for private også at investere i seniorboliger? Hvad er mulighederne for OPP? Hvilke lovmæssige krav og reguleringer er der på området?
10.25 Demente ældre har behov for særligt rolige og enkle omgivelser, der ikke er svære at bevæge sig rundt i, eller gør dem forvirrede. Det stiller krav til boligens farvevalg, lyssætning, lys/skyggevirkninger, trin, gulvbelægning, vægbelægning og overflader. Hvordan kan man designe en bolig, så den understøtter og gør hverdagen lettere for en ældre beboer med demens, uden at give køb på hjemligheden og individuelle præg?
11.20 Realdania har udført et større analysearbejde om ældre og boformer med særlig fokus på de gode seniorbofællesskaber. Hvad viser analysernes resultater og hvordan arbejder Realdania med nye løsninger til fremtidens boformer for ældre? Hvordan udformer og indretter man seniorboliger arkitektonisk, så de passer til beboernes behov, og hvilke forskellige behov findes der? Hvordan kan man sammensætte beboerne på tværs af alder, ressourcer og sociale skel? Hvilke koncepter og metoder, kan andre aktører drage nytte af?
11.20 I forbindelse med moderniseringen af Gellerupparken planlægges der flere funktioner i bydelen, og dermed også ældre- og plejeboliger. Der skal opføres 60 plejeboliger og servicearealer til en byggesum a 115 millioner kr. Boligerne bliver toværelseslejligheder med et bruttoareal på 65-75 kvm, og hertil skal opføres servicearealer og fællesrum på ca. 750 kvm. Boligerne kommer til at ligge i det moderniserede Gellerupparken, hvor der også planlægges beboerhus, bibliotek, jobcenter, nye butikker, kontorer og uddannelses- og kulturinstitutioner, samt en bypark. Hvilken funktion kommer ældreboligerne til at have i den samlede plan for Gellerupparken, og hvordan kan de bidrage til områdets udvikling? Hvilken betydning får det for beboerne? Hvor planlægger Aarhus Kommune i øvrigt at bygge ældre- og seniorboliger? 
11.20 Et nyt plejecenter, Demens- og HjerneCentrum Aarhus, skal opføres på Skovvangsvej I Aarhus N. Det 10.000 kvm store center skal erstatte Abildgården Lokalcenter, og vil komme til at indeholde 125 lejligheder, hvoraf 75 vil blive specieldesignet til ældre med svær demens. Derudover bygges 6-8 boliger specielt til mennesker med Huntingtons Sygdom. Budgettet er på 251 millioner kr og byggeriet udføres efter bygningsklasse 2020. Hvilke krav stiller de forskellige målgrupper til byggeriet? Hvordan kommer byggeriet til at se ud, og med hvilken tidsplan skal det bygges?
11.20 Havneholmen ligger midt i det arkitektonisk interessante nye byudviklingsområde Aarhus Ø med udsigt over Aarhus Bugt og tæt på rekreative områder og lystbådehavn. Byggeriet omfatter 5 boligblokke i op til 13 etager med i alt 400 boliger, hvoraf 140 er målrettet seniorer. Havneholmen ligger ved siden af Generationernes hus, og man sikrer dermed en mere mangfoldig beboersammensætning i hele området. Hvordan adskiller lejlighederne henvendt til seniorer sig fra de øvrige, og hvad skal man tænke på, når man bygger og indretter til seniorer? Hvad efterspørger seniorerne, og hvordan gør man byggeriet attraktivt for denne målgruppe?
11.45 Seniorbo Drosbjerg, Onsholtvej Viby J, 50 millioner kr. marts 2018 - dec 2020, 4800 kvm 59 lejligheder i 2 etager. Projektet er stadig i bero og udsat på ubestemt tid. Ny tidsplan er anslået. Planlægningsgruppen ApS vil bygge seniorboliger i Drosbjerg. Projektet omfatter opførelsen af 59 boliger. De 25 opføres som rækkehuse i ét plan med et areal på 90-125 m2. De øvrige 24 boliger opføres som lejligheder på ca. 90 m2. Bygningerne bliver her i to plan og skal have elevator. Facaderne beklædes med blødstrøgne mursten. Enkelte steder skal der være lette facader med træ. Taget skal have ensidig taghældning og dækkes med tagpap. Gulvene bliver i træ med klinker i entré og vådrum. Projektet opdeles i etaper, men omfanget af de enkelte er ikke fastlagt.Seniorboliger Trankær Mosevej, Tranbjerg, 35 millioner kr. aug 2018 til jan 2020, 3200 kvm, 29 lejligheder. Projektet er i bero og udsat på ubestemt tid. Ny tidsplan er anslået. Planlægningsgruppen ApS planlægger seniorboliger i Tranbjerg. Projektet omfatter opførelsen af 29 boliger, der opføres som rækkehuse i ét plan med arealer på 87-119 m2. Derudover opføres et fælleshus med et areal på ca. 150 m2. Facaderne beklædes med blødstrøgne mursten og taget skal have ensidig taghældning og dækkes med tagpap. Gulvene bliver i træ med klinker i entré og vådrum. Hver bolig skal have carport og terrasse. Projektet opdeles i etaper, men omfanget af de enkelte er ikke fastlagt.seniorbofællesskaber. Hvis man bor i Aarhus-området kan man dog med fordel kigge på hjemmesiden www.planlaegningsgruppen.dk . Bag hjemmesiden står arkitekt Jette Frost Larsen fra Skanderborg, der har medvirket til etableringen af 40 seniorbofællesskaber, hvoraf de fleste er andelsboliger. Alle bebyggelserne er oplistet på hjemmesiden. En seniorbolig må ikke forveksles med en ældrebolig, hvortil man skal visiteres. Seniorboligerne er fortrinsvis for folk, som ved indflytningen er selvhjulpne, altså kan klare sig selv. Idéen med seniorboliger er at samle folk, som gerne vil være noget for hinanden i et bofællesskab.
12.40 Udbygning til rehabilitering Marselisborgcentret, P. P. Ørumsgade 11, AARHUS C. 75 millioner kr. feb 2018 til april 2019. 5.000 kvm. Aarhus Kommune planlægger udbygning af MarselisborgCentret.Projektet omfatter en tilbygning på ca. 5000 m2 som skal bruges til rehabiliteringslokaler. Der etableres et varmtvandsbassin, gymnastiksal og undervisningslokaler. Derudover etableres et viden-/lærehus for demente og pårørende.
12.40 Ombygning til ældreboliger Malling plejehjem, Starupvej 9, Malling. 8 millioner kr. jan 2018 til juni 2018. . Boligerne skal foreløbigt huse flygtninge frem til udgangen af 2017. Aarhus Kommune planlægger ombygning af tidligere plejehjem til ældreboliger. Projektet omfatter planer for ombygning af plejeboligerne til ældreboliger.
12.40 Opførelse af boliger Elstedvej, Nye. 2 milliarder kr. sept 2018 til aug 2036. 700.000 kvm 5350 lejligheder i op til 7 etager. Tækker Group ApS planlægger opførelse af en ny bydel nord for Aarhus ved navnet Nye. Boliger kan følges i sagsfil "Nye - 1.etape - Del 1 - Opførelse af boliger og forretning" samt Nye - 1. etape - Del 2 - Opførelse af boliger
12.40 Opførelse af plejehjem Aalborg, Ella Mariehjemmet Vestergade - Laurits Hauges Vej Nørresundby. 78 millioner kr. juni 2017 til aug 2018. 5.100 kvm 50 lejligheder i 5 etager. . A.Enggaard A/S afventer kontrakt. Fonden Mariehjemmene planlægger opførelse af plejehjem. Projektet omfatter opførelse af 50 plejeboliger inkl. serviceareal på en grund i Nørresundby,Vestergade - Laurits Hauges Vej. Budget, areal og tidsplan er anslået. Lilholm & Partnere varetager bygherrerådgvningen.
Læs mere om programmet
Tilmeld

Relaterede konferencer

Nye Talere

Frederik Munk

Fuldmægtig i Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

taler på:

Midlertidige boliger - de nye muligheder

Kasper Kornerup Thygesen

Planlægger, Landinspektør i LE34

taler på:

Jylland: Udstykning og ejendomsdannelse. KURSUS

Marie Bockhahn

Advokat i Horten Advokater

taler på:

Butikker og den nye planlov Midlertidige boliger - de nye muligheder

Rasmus Rømling

Direktør i Urban Rigger

taler på:

Midlertidige boliger - de nye muligheder

Louise Faber

Lektor i Aalborg Universitet

taler på:

Jylland: Erhvervslejeloven - den nyeste udvikling

Lisbet Wolters

Stadsarkitekt i Vejle Kommune

taler på:

Vejle investerer 11 milliarder i byudvikling

Kontakt

VIDENSCENTER FOR BYUDVIKLING - BYENS EJENDOM
Færgehavnsvej 35
2150 Nordhavn
CVR/SE: 33598726
Telefon: 70 702 207 (mellem kl. 9:00 - 16:00)
E-mail: byensejendom@byensejendom.dk
LinkedIn: ByensEjendom