Milliardinvesteringer i OPP - erfaringer og udbud

På den ene side søger staten at forbedre mulighederne for offentlige-private partnerskaber gennem lanceringen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens standardmodel. På den anden side lader den nylige kommuneaftale for 2013 det være op til kommunerne, om de vil udlicitere byggeprojekter. Hvordan skal vi forstå statens prioritering af OPP-spørgsmålet? Overblik over de seneste års udvikling af offentlige-private partnerskaber i Danmark. Hvor mange projekter gennemføres i disse år som OPP? Hvad gør regeringen for at udvikle potentialet for OPP-samarbejder i Danmark? Gældende og kommende lovgivning - i Danmark og i EU. Status og fremtidige perspektiver for det danske OPP-landskab, herunder, hvilken rolle kan pensionskasserne spille i kommende OPP-projekter?

Torben Liborius , Afdelingschef, Erhvervspolitisk afdeling, Dansk Byggeri

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udviklet en standardmodel for OPP, som skal gøre samarbejdet nemmere mellem myndigheder og private aktører. Hvilke muligheder rummer den, og er den tilstrækkeligt udviklet til at dække de mange forskellige udfordringer, som OPP-strukturen kan have for de involverede parter? Egner denne type komplekse samarbejdsformer sig overhovedet til en standardmodel? Hvilken indflydelse har OPP på incitamentstrukturen mellem parterne? Hvordan fordeles risici bedst? Og hvilke typer af projekter egner sig til OPP-samarbejde?

Lars Olaf Larsen , Afdelingsdirektør , DEAS

Nogle mener, at OPP-strukturen fordyrer projekterne, da der stilles større krav til afkast gennem private investorer. Omvendt argumenterer de institutionelle investorer for, at projektstyringen er strammere og mere professionel, end hvis staten selv varetager bygherre-funktionen. Hvorfor er finansieren en afgørende faktor i OPP til forskel for OPS-projekter uden finansieren? Hvordan afspejler finansieringsstrukturen risiciene i projektet, og hvilke risici kan med fordel overføres til OPP-selskabet? Hvad er betalingsmekanismen? Hvilke projekter ser vi i det danske marked, og hvornår kan de finansieres som OPP? Hvordan sikres anvendelsen af både de offentlige og de private midler bedst muligt - "kommercielle" vs "offentlige" OPP-projekter.

Klaus Ahm , NREP, Nordic Real Estate Partners

Kaffe, the og networking

OPP-modellen er meget afhængig af, at der findes en passende fordeling mellem risiko of afkast mellem parterne. F.eks. tilstræber modellen, at ansvar og beslutningskompetence lægges hos den part, som har bedst mulighed for indflydelse på et givet udfald. Hvad sker der, hvis der efter kontraktens indgåelse opstår en tvist? Hvordan løses konflikten mellem myndighed og den private aktør? Hvem har ansvaret, hvis kontrakten og/eller betalingsmekanismen ikke indeholder alle relevante funktionskrav? 

Henrik Puggaard, Partner, MBA og Lene Lange, Advokat , LETT Advokatfirma

Baggrunden for Bygningsstyrelsens valg af OPP med udgangspunkt i det samlede udbud af de fire byretter i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding som OPP-projekter. De hidtidige statslige erfaringer med OPP. Bygningsstyrelsens forventninger til OPP fremadrettet.

Njal Olsen , PwC | Manager, PwC

Hvilke erfaringer har de involverede parter gjort sig under processen? Hvori består de mest væsentlige udfordringer for de private parter? Hvordan sikrer man den bedste totaløkonomi i denne slags projekt? Hvornår kan det betale sig at hhv. indgå eller undlade at indgå i et OPP?

Jens Skinnebach , Afdelingschef, A. Enggaard A/S

Afsluttende spørgsmål

Frokost og networking