Udvikling af kommunale bygninger og grunde

Hvor mange bygninger og grunde ejer kommuner? Hvad er kvaliteten og brugsmulighederne? Udnyttes de effektivt? Hvad skal der investeres i bygninger og anlæg i de førstkommende år? Hvordan vil EUs nye krav til energirenovering påvirke udviklingen? Vil der blive åbnet for det statslige loft for investeringer i kommunale bygninger?

Kommunerne ejer 60.000 ejendomme med i alt 31 millioner kvm bygninger - en del er overflødige eller umoderne bygninger. Med et øget fokus på bæredygtighed, energi-optimering og kvalitets-omgivelser for personale og brugere, samles aktiviteter på færre og bedre kvadratmetre. Derfor bliver stadig flere ejendomme sat til salg. Hvordan får man accept fra ansatte og brugere i areal-optimerings-processen. Ændring af lokalplaner så ejendommene kan sælges til ny type brug (bolig, kontorer, butikker). Den effektive salgsproces - forbehold, krav og løsninger.

Kommunerne ejer 1,3 milliarder kvm grundarealer, som især blev købt i 60erne- og 70erne, for at kunne udvikle byerne. Det skete med penge fra den statslige Jordfordelingsfond, som blev oprettet i 1960 (og officielt nedlagt i 2007). Mange arealer har idag en lokalplan eller ligger blot hen, ofte fordi byrådene ikke ved de ejer dem - kommuner betaler ikke ejendomsskat, så arealerne dukker ikke op i budgetterne. Kommuner ved især storbyerne er begyndt at sælge ud af grunde. Hvordan skal salg af grunde gribes an, så det styrker den lokale udvikling. Gælder de 20-20-30-40 år gamle lokalplaner. Prissætning af grundarealer. Salg af enkeltparceller og til projektudviklere. Partnerskaber mellem kommuner, kommunale selskaber og projektudviklere og investorer.

I slut-2025 skal der udpeges de første ejendomme i kommunerne, som skal leve op til EUs nye direktiv. Og frem til 2030 skal der fortløbende udpeges 3,9 millioner kvm ejendomme der skal energirenoveres op til Niveau B - det vil kræve investeringer på +50 milliarder kr. Hvor skal pengene komme fra - staten, EU, kommuner, pensionskasser. Lettes anlægsloftet? Kommer pensionskasser ind med investeringer? Bliver Sale-lease-back igen accepteret i større grad? Hvornår kommer krav og udbud?

Kommuner er underlagt skærpede betingelser når der udbydes bygninger og grunde - for at undgå vennetjenester. Hvordan planlægges et udbud. Hvad kræver Udbudsbekendtgørelse? Udbudsrunden. Hvordan sikrer en kommune, at udbuddet ikke vindes af problematiske aktører? Hvordan sikres, at investor eller projektudvikler vil samme vej som kommunen? Hvordan sikrer investor og projektudvikler, at ejendommen kan udvises efter planen, og ikke stoppes helt eller delvist af offentlig tumult eller klager i årevis?

Anette Kusk , Advokat, DAHL Advokatpartnerselskab

Kommuner er begrænset af de statslige invsteringslofter, men står foran store investeringer i energi, bæredygtighed og personale- og brugerfacilitter. Finansiering i Kommunekredit versus institutionel finansiering. Leasing. Samarbejdsmodeller med pensionskasser og private aktører. Hvad må man, hvad er i gråzone og hvad er ikke tilladt.