SKOLER: Renovering, omdannelse og nybyggeri

Regeringen og kommunerne har i juni 2026 indgået en økonomiaftale for 2027. Det sker i kølvandet på et regeringsgrundlag, der vil sætte turbo på renovering af de mange nedslidte skoler. Netop den ambition er adresseret i den nye aftale, som lægger op til at 8 milliarder kr. kan bruges til renovering af folkeskoler, bedre indeklima og energiforbedringer. Derudover er der afsat 924 millioner kr. til investeringer i bedre faglokaler som følge af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram.

Men vejen fra de overordnede økonomiske rammer til det konkrete projekt kan være ganske besværlig og et af problemenrne er anlægsloftet, der sætter grænser for, hvor meget en kommune kan bygge for i det enkelte år.

Kan vi forvente, at betingelser for investeringer i renovering på skoleområdet bliver bedre? Er finansieringsrammen dækkende i forhold til behovene, og vil den være lige så gunstig i den kommende tid?

Hvordan skal kommunerne omsætte rammen til investeringer og få mest ud af pengene til renovering og modernisering af sine skoler?

Nye skolebygninger skal snart leve op til skærpede krav på energiområdet. Ifølge EU's bygningsdirektiv, EPBD, der forventes implementeret i dansk lovgivning, herunder det kommende bygningsreglement BR27, skal alle nye offentlige bygninger, herunder skoler og andre uddannelsesinstitutioner være 0-emissionsbygninger (i praksis meget lavt energibehov) fra 1. januar 2028. Dette inkluderer folkeskoler og offentlige uddannelsesinstitutioner. Foruden klimaaftryk og energi kan vi forvente ændringer af kravene til dokumentation, brandsikkerhed og materialevalg i nye skolebyggerier.

Frem til 2050 kommer der også krav til de eksisterende skolebygninger, der ligeledes skal overholde 0-emissions standarder. Dette er vigtigt for renovering af eksisterende skolebygninger, der helst skal gøres så fremtidssikrede som muligt, hvad eneergieffektivitet angår.

Indeklima fortsætter med at være et problem i undervisningsbygninger. Og med de nye, energibesparende måder at bygge på og nye byggematerialer kan vi måske se frem til nye problemer på området. Skoler er blandt de dårligste kommunale bygninger, der skal energirenoveres først. Fra 2028 skal al nyt offentligt byggeri være 0-emissionsbyggeri, hvad der medfører mere isolering og mekanisk udluftning. Samtidig oplever vi allerede nu facader med vinduer, der ikke kan åbnes, mens det "nye" byggemateriale træ opsuger ikke varmen med en evt. overophedning til følge. Hvordan minimerer man indeklimaproblemer i forbindelse med energirenovering og nybyggeri?

Peter Noyé , Ekspertisechef og teamchef, Indeklima og energi, Niras

Det nye bygningsreglement BR27 forventes at stille skærpede krav til brandsikkerhed i bygninger, herunder skolebygninger. Brandsikkerheden kommer også i fokus med de nye byggematerialer, især voksende brug af træ i skolebyggeri.

Den 14.500 kvm store Ørestad Skole blev åbnet i 2011, som et et spydspidsprojekt for Københavns Kommune, opført efter Lavenergiklasse 1, som var den højeste energistandard på daværende tidspunkt. Skolen står over for en omfattende renovering, der forventes forventes igangsat i 2028 og afsluttet i 2031 med entrepriseudbud i 4. kvartal af 2027. ART Architects er bygherrerådgiver på projektet.

Hvad er grunden til den forestående renovering? Hvor i planlægningsprocessen er man og hvilke planer har man i forbindelse med den forestående renovering? Hvor ligger ambitionsniveauet hvad energieffektivitet angår - hvor tæt kommer vi på en 0-emissionsbygning? De vigtigste midler til opnåelsen af god energiøkonomi og tænker man på indeklima - balancen mellem indeklima, energiforbrug og bevaring af den oprindelige arkitektur?

Hvordan vurderes de tiltag, der skulle gøre skolen energiøkonomisk i 2012 i dag? Hvad virker fortsat og hvad virker ikke? Hvad vil man beholde og hvad skal gøres helt anderledes?

Kalvebod Fælled Skole blev designet med fokus på meget lavt energiforbrug uden at fylde bygningen med tekniske installationer. Man har bl.a. arbejdet med meget dagslys, passiv ventilation og natkøling, og bygningen bruger effektiv biomassebaseret fjernvarme, så den opnår en næsten 0-energiniveau. Hvilke overvejelser har man gjort sig i forberedelsesfasen? Fungerer alt, som planlagt og hvordan forholder det sig med indeklima? Skolen blev færdigbygget i 2018.