Skolebyggeri - de bedste løsninger

Baggrund

København vokser med ca. 10.000 indbyggere hvert år og med de nye boligområder der er opført i flere af Københavns bydele, er det også strømmet til med nye beboere i en hastighed, der har gjort det svært for kommunen at følge med. Derfor er skolebyggeriet er ikke fulgt med i samme hastighed og relativt nybyggede skoler oplever pladsmangel, hvilket gør, at eleverne flere steder bliver undervist i midlertidige pavillioner, mens skolerne bliver udvidet. Frem mod 2030 er der derfor behov for at investere over 8 milliarder kr. for at sikre skoler og dagtilbud til de mange nye børn i kommunen.

Vi ved efterhånden, at moderne skolebyggerier skal ikke blot være praktiske bygninger med plads til mange mindre klasselokaler. Skoler skal fremadrettet have plads til den moderne læring, hvor arbejdsmiljø og motivation til læring er i fokus. Den nye Skolereform stiller helt nye krav til skolernes indeklima, indretning og læringsmiljøer, hvilket har indflydelse på, hvordan de nye skoler bygges. Der skal være mulighed for læring på tværs og plads til bevægelse. Samtidig skal byggeriets kvalitet skabe et godt indeklima gennem gode materialer og lysforhold, da det har indflydelse på betydningen for den læring, der skal foregå på skolerne. Yderligere skal arkitekturen inspirere og give lyst til læring, da den arkitektoniske udformning både har indflydelse på de fysiske muligheder, men også det mentale læringsmiljø.
 
Hvilke erfaringer har man opnået gennem de seneste år? Virker de nye tiltag/principper man har bygget ud fra på de enkelte skoler? Kan man måle at der er større trivsel i de nybyggede og renoverede skoler?
Hvad virker og hvad virker ikke? 
 
Hvordan skaber man gode og moderne undervisningsmiljøer? Hvordan ser det optimale forhold mellem rum og læring ud i lyset af de seneste års erfaringer?

 

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Skoler for 8 milliarder i København
København vokser med ca. 10.000 indbyggere hvert år og med de nye boligområder der er opført i flere af Københavns bydele, er det også strømmet til med nye beboere i et tempo, der har gjort det svært for kommunen at følge med. Frem mod 2030 er der derfor et stort behov for at sikre skoler og dagtilbud til de mange nye børn i kommunen. Hvad enten det gælder nybyggeri eller renovering af skoler, skal skolerne leve op til kravene om indeklima, indretning og læringsmiljøer, hvilket har indflydelse på, hvordan de nye skoler bygges. Hvilke erfaringer har man opnået gennem de seneste år i forhold til at bygge og renovere skoler? Hvad skal der bygges: Nye skoler og renoveringer? Tidshorisont. Virker de nye tiltag/principper man har bygget og renoveret ud fra på de enkelte skoler de seneste år? Kan man måle at der er større trivsel i de nybyggede og renoverede skoler? Hvad virker og hvad virker ikke? 
10.00 Realdania: Status på skolernes indeklima
Realdania lancerede i 2018 en kampagne om skolernes indeklima, der bl.a. skal gøre det nemmere for kommunerne at prioritere indeklimaet, når skoler renoveres, samt for at bidrage til udvikling af nye indeklimaløsninger til skolerne. Virksomheder med innovative og omkostningseffektive løsninger til bedre indeklima kan i den forbindelse søge støtte til afprøvning af nye løsninger hos Realdania. Hvad er status i deres kampagne med indeklima? Hvilke skibe er sat i søen og hvilke erfaringer har de høstet på nuværende tidspunkt? Hvordan forventer man at det ser det ud på området om 10-20 år?  

Stig Hessellund , Projektleder, Realdania

10.25 Virker tiltag og intentioner på skoleområdet?
Hvordan skaber man gode og moderne undervisningsmiljøer, der lever op til de eksisterende krav om indeklima og fysisk og mentalt læringsmiljø? Hvordan ser det optimale forhold mellem rum og læring ud i lyset af de seneste års erfaringer? Virker tiltag og intentioner på skoleområdet efter skolereformens hensigter? Hvad har man lært de seneste år, hvad er brugbart og hvad kan forbedres i den praktiske brug af skolerne?    
10.50 Kaffepause
11.20 RumVirk: Evalueringer af skolebyggeri
RumVirk laver evalueringer af skolebyggerier med henblik på at fremtidssikre, at vi bliver klogere af ny- og ombygninger af skolearkitektur. Vi har inviteret dem til at fortælle om, hvordan de arbejder med at lave evalueringer og indsamle erfaringer om skolebyggerier, og hvordan man kan lære af processen og bruge den viden i praksis til fremtidige skoleprojekter. Hvordan man kan skabe rum, hvor der er sammenhæng mellem rummets indretning og den praksis der er på stedet? Hvordan kan man gøre så læringsmiljøets fysiske layout møder den pædagogiske og didaktiske praksis? Hvad virker? Hvad virker ikke?  

Pernille La Cour , Rumkonsulent, RumVirk

Sara Glahn , Rumkonsulent, RumVirk

11.45 Prisbelønnet skole: Hvordan fungerer den i praksis?
Alexandrainstituttet har i samarbejde med Frederiksbjerg Skole udarbejdet en evaluering omkring hvordan skolen fungerer efter den er taget i brug. Frederiksbjerg Skole har vundet flere priser for sin nyskabende måde at være udformet på. Skolen er en af de første i landet, der er designet, så den lever op til folkeskolereformens krav om at hver elev skal bevæge sig mere i løbet af dagen. I stedet for traditionelle klasselokaler, har man inddelt dem i specialindrettede zoner, der skaber rammerne for et læringsmiljø, tilpasset moderne undervisningsformer. Næsten alle rum har direkte adgang til uderum og alle børn bliver udfordret til at bevæge sig – selv når de bare skal fra A til B i bygningen. Man har arbejdet med en bevidst brug af fokuseret kunstlys i klasselokalerne, hvilket giver mulighed for at variere undervisningssituationerne. Der er nu gået 2-3 år siden skolen skolen blevet taget i brug, så der er et godt grundlag for at evaluere på den. Hvordan fungerer skolen så i praksis efter den er taget i brug? Hvad fungerer efter hensigten og hvad kunne være anderledes?  

Jette Bjørn Hansen , Skoleleder, Frederiksbjerg Skole

12.10 Case: Renovering, ombygning og kapacitetsudvidelse af Peder Lykke Skolen
Peder Lykke Skolen gennemgår i øjeblikket en komplet renovering. Skolen er fra 1974 og det samlede projekt omfatter ombygning, renovering og kapacitetsudvidelse. I tal består det af 16.000 kvm helhedsrenovering 2.550 kvm ombygning, 600 kvm tilbygning samt forbedring af 10.000 kvm udearealer. Arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard har i samarbejde med Byggeri København og Børne- og Ungdomsforvaltningen gennemført en omfattende brugerinddragelse i udarbejdelsen af byggeprogram samt dispositions- og projektforslag. I dialog med byggeudvalg og fokusgrupper er skolens ønsker og visioner for fremtidig undervisning og pædagogik blevet klarlagt og indarbejdet i projektet. Hvordan tilrettelægger man en renovering mens skolen er i drift? Hvad er udgangspunktet og hvad renoverer man den til? Hvad er tankerne bag og hvad håber man at opnå, når skolen står færdig? Hvordan har man grebet processen an?  

Mads Koch , Partner, Arkitekt MAA, Nøhr og Sigsgaard

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost
Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her

De kommer også

Frederiksbjerg Skole

Jette Bjørn Hansen

Hovedstadens Privatskoler Filipskolen

Tina Waskiw Rasmussen
Karsten Jakshøj

Nøhr og Sigsgaard

Mads Koch

Orbicon

Pia Wallbohm

Realdania

Stig Hessellund

RumVirk

Pernille La Cour
Sara Glahn

Andre konferencer

Tilmeld dig her